Den europæiske Green Deal har siden 2020 været grundlaget for disse bestræbelser og har medført betydelige energi- og miljømæssige fordele. Men på det seneste er politisk modstand og klimaskepcisme vokset i styrke, hvilket blandt andet kom til udtryk ved resultatet af det nylige valg til Europa-Parlamentet.
På trods af at klimaforandringer fortsætter, får økonomiske bekymringer og sikkerhedsspørgsmål nu forrang. Det udviklende politiske landskab i Europa-Parlamentet kan få konsekvenser for klimapolitikken
Det seneste valg i 2019 førte til en stærk klimavenlig politik under ledelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen. På trods af det tidligere grønne momentum kæmper EU’s klimapolitik nu med langsomt økonomisk opsving, vedvarende inflation og stigende energipriser, forværret af den russiske invasion af Ukraine.
Dette har udløst protester og modstand, herunder opfordringer til en “pause” i miljøreglerne fra den franske præsident Emmanuel Macron. I Tyskland har det langsomme økonomiske opsving ført til en tilbageholdenhed med alt for drastiske miljøtiltag.
Det nylige valg til Europa-Parlamentet førte til et betydeligt tab af pladser for de grønne partier. Den største gruppe, den centrum-højreorienterede Europæiske Folkeparti (EPP), går i stigende grad ind for en teknologineutral tilgang i mange miljø- og klimaspørgsmål, hvilket ofte strider mod de grønne og socialdemokraterne.
Med blik mod fremtidens klimapolitik vil Socialdemokraterne og Demokraterne (S&D) samt den liberale Renew Europe-gruppe fortsat støtte Green Deal, men med forskellige vægt på social retfærdighed og pragmatisk implementering. Konservative og yderligtgående højreorienterede grupper som de Europæiske Konservative og Reformister (ECR) og Identity and Democracy (ID) modsætter sig derimod Green Deal.
Den nye (mere højreorienterede) sædefordeling i parlamentet kan føre til mere konservative koalitioner, men de grønne og venstreorienterede partier kan stadig spille en rolle i at bevare EU’s klimapolitik. Selvom den grønne dagsorden står over for udfordringer, er det usandsynligt, at Strasbourg vil afvikle Green Deal, især hvis Von der Leyen fortsat er formand for Europa-Kommissionen.
At opgive den grønne omstilling ville være en strategisk fejl for de europæiske beslutningstagere. På trods af konkurrerende prioriteter forbliver klimakrisen presserende, idet opvarmningen i Europa er dobbelt så høj som det globale gennemsnit.