Med denne store handelsaftale placerer Den Europæiske Union sig mere markant blandt de internationale økonomiske stormagter. Med aftalen spreder EU sine risici og udvider sine egne eksportmuligheder.
Det gør EU mindre afhængig af handelsaftaler med USA, som under præsident Trump har ført en stadig skiftende og usikker kurs.
Bruxelles arbejder også i øjeblikket på en stor handelsaftale med Australien, mens en frihandelsaftale med nogle sydamerikanske lande næsten er på plads.
Aftalen passer ind i en bredere europæisk strategi for risikospredning. EU ønsker at være mindre afhængig af enkelte store handelspartnere og søger aktivt efter mere stabile, langvarige partnerskaber. Aftalen med Indien åbner markeder for omkring to milliarder mennesker og markerer et gennembrud efter mange års stilstand.
Aftalen blev fejret i sidste uge i New Delhi af europæiske og indiske ledere. De understregede, at aftalen ikke kun er økonomisk vigtig, men også har en klar politisk betydning i en verden i forandring.
Aftalen indebærer gensidig markedsåbning. Indien sænker eller ophæver importtariffer på store dele af den europæiske eksport, mens EU gør det samme for næsten alle indiske varer målt i handelsværdi.
Europa får bedre adgang for sektorer som biler og alkoholiske drikkevarer. Indien får til gengæld indrømmelser inden for medicinalvarer og tjenesteydelser, ud over løfter om yderligere samarbejde.
Landbrugssektoren spiller en begrænset rolle i aftalen. Begge parter valgte at være forsigtige her, blandt andet for at undgå politisk modstand, som tidligere har spillet en stor rolle i handelsaftaler.
Aftalen skal stadig videreudvikles og implementeres. Der er stadig uklarhed om de præcise konsekvenser for visse sektorer, herunder stål og klimaafgifter. Disse detaljer vil skulle aftales i kommende forhandlinger.