Sagen blev anlagt af internetbrugerklubben Bits of Freedom, som hævdede, at det amerikanske Meta handler i strid med den europæiske Digital Services Act. Dommeren gav den digitale borgerrettighedsorganisation medhold og fastslog, at brugere skal have mulighed for at låse deres valg permanent.
På nuværende tidspunkt kan brugerne vælge en kronologisk tidslinje, men denne indstilling forsvinder, når appen åbnes igen, eller når en anden funktion vælges. Desuden er indstillingen svær at finde i menuen, hvilket ifølge retten underminerer valgfriheden.
Dommeren fastslog, at Metas nuværende designvalg klart leder brugerne mod personaliserede feeds, som genererer mere reklameindtægt.
Dommeren besluttede, at Meta inden for to uger skal tilpasse sine platforme for hollandske brugere. Hvis ikke, pålægges en bøde på hundrede tusinde euro pr. dag, op til maksimum fem millioner euro. Dermed får Meta en hård deadline.
Dommen forpligter Meta til nemt at gøre den algoritmefri tidslinje tilgængelig både på startsiden og i sektioner som Reels. Indstillingen skal også forblive aktiv, hvis brugere lukker appen eller navigerer til andre dele. Dermed sker der en strukturel ændring i, hvordan virksomheden tilbyder sine feeds.
Bits of Freedom havde i retssagen argumenteret for, at Meta overtræder de nye europæiske DSA-regler ved konstant at lade brugere vælge en algoritmefri feed igen og skjule denne mulighed i vanskelige menuer. Retten fulgte denne opfattelse og fastslog, at Digital Services Act kræver, at virksomheder tilbyder retfærdige, gennemsigtige og brugervenlige valg.
Bits of Freedom understregede, at sagen var nødvendig, fordi Meta-CEO Mark Zuckerberg ikke frivilligt havde efterlevet de nye europæiske regler. Ifølge gruppen beviser afgørelsen fra den hollandske domstol, at store amerikanske teknologivirksomheder ikke står over loven, og at indgriben er nødvendig for at beskytte borgernes demokratiske rettigheder.
Selvom afgørelsen er baseret på europæisk lovgivning, gælder den foreløbigt kun for hollandske brugere. Ikke desto mindre kan dommen få konsekvenser for fremtidige retssager i resten af EU, hvor lignende bekymringer gør sig gældende om sociale medieplatformes magt og deres indflydelse på den offentlige mening.
Derudover mener den hollandske EU-parlamentariker Kim van Sparrentak (GroenLinks), at Europa-Kommissionen hurtigt skal gribe ind over for de kinesiske og amerikanske versioner af TikTok med henblik på mulig påvirkning af de hollandske parlamentsvalg, som afholdes i slutningen af måneden.
Van Sparrentak påpeger, at TikTok i sidste uge aktivt anbefalede livestreams fra den voldelige radikal-højre demonstration i Haag. Ifølge hende tjener TikTok penge på spredningen af denne slags videoer og bringer algoritmen ekstreme budskaber også til brugere, der ikke søger dem.
Med parlamentsvalget lige om hjørnet (29. oktober) frygter Van Sparrentak valgmanipulation via sociale medier. Hun henviser til tidligere påvirkninger i Rumænien og Tjekkiet, hvor russiske netværk benyttede tusindvis af falske konti. "Europa-Kommissionen må endelig vise mod og gribe ind," siger Van Sparrentak.