En ny europæisk undersøgelse beregner, at oprydningen af PFAS-forurening frem mod år 2050 ('om en generation') kan koste omkring 440 milliarder euro. Det drejer sig om udgifter til at fjerne disse stoffer fra vand, jord og miljø.
I et ugunstigt scenarie, hvor forureningen tager til, eller hvor der ikke træffes tiltag, kan omkostningerne overstige 1 billion euro. Det udgør en langvarig økonomisk byrde for både myndigheder og samfund.
Vandkvalitet
Samtidig har EU-lande tilsluttet sig strengere regler for overflade- og grundvand. Der indføres skærpede standarder for bestemte PFAS og andre forurenende stoffer for bedre at beskytte vandkvaliteten.
Promotion
Et generelt forbud mod PFAS-udledninger eller produktion er dog ikke en del af disse vandregler. Dermed består kernen i problemet ifølge flere involverede parter.
PFAS beskrives som stoffer, der næsten ikke nedbrydes og ophobes i miljø og organismer. De anvendes i en række forskellige produkter og spredes via vand og jord.
Mijøorganisationer opfordrer til mere omfattende tiltag. De mener, at strengere standarder ikke er tilstrækkelige og argumenterer for strukturelle indgreb, som kan forhindre ny forurening.
Udskydelse truer
Derudover påpeger de den udskudte revision af den europæiske kemilovgivning. En reform af REACH-forordningen var planlagt, men er blevet forsinket.
Ifølge civilsamfundsorganisationer skal denne revision sikre, at forureningskriser som PFAS-udfordringen ikke gentager sig. De understreger, at kemisk forurening bidrager til alvorlige sygdomme og høje samfundsomkostninger.
Imens fører kemisektoren kampagner for at begrænse eller udskyde vidtgående ændringer. Tilhængere af reformen hævder til gengæld, at kun en grundlæggende ændring af reglerne kan forhindre, at omkostningerne fortsætter med at stige.