De fleste europæere er villige til at ændre deres spisevaner, hvis det ikke bliver for dyrt. Insekter eller laboratorieføde vækker ikke meget appetit, mens veganske burgere, linser og bønner bredt accepteres som alternativer.
En fælles undersøgelse foretaget af forbrugerorganisationer i tolv EU-lande viser, at coronakrisen ændrer måden, europæere ser på mad og spisevaner. Det er dog tvivlsomt, hvor meget trenden med hyppigere hjemmelavede måltider og mere lokalt indkøb vil fortsætte. Politikere bør reagere på dette, mener forbrugertalsmandsorganisationen BEUC.
To ud af tre adspurgte er af miljømæssige grunde villige til at ændre deres spisevaner. Der er dog barrierer, som endnu forhindrer dem i at gøre det. Prisen er den største barriere, som forbrugerne nævner for mere bæredygtig mad, men de peger også på mangel på information.
Lidt over fire ud af ti personer er af miljømæssige årsager stoppet med at spise rødt kød, viser undersøgelsen foretaget blandt forbrugerorganisationer i elleve EU-lande, inklusive Nederlandene. Mange af de 11.000 respondenter er villige til at købe flere sæsonbestemte frugter og grøntsager og spise vegetarisk oftere, så længe det ikke bliver for dyrt. Det er dog stadig svært at indtage mindre mejeriprodukter. En anden opdagelse er, at mange mennesker undervurderer deres egen spisevaners indvirkning på miljø og klima.
Ifølge forskerne søger forbrugerne forbedret information på fødevareetiketter og flere bæredygtige muligheder. Regeringer, fødevareproducenter og detailhandel kunne spille en afgørende rolle her.
Prisfastsættelse og markedsføring spiller stadig en hovedrolle i forbrugermønstre ifølge forbrugerorganisationerne, men udover smag og pris får miljø og klima en stadig vigtigere betydning ved valg af mad.