Undtagelsen, som ellers ville udløbe om tre uger, gør det muligt for nogle tusinde irske landmænd at sprede mere gødning pr. hektar og dermed holde flere dyr, end hvad der er tilladt i andre EU-lande. Ifølge irske landbrugsorganisationer er forlængelsen afgørende for malkekvægssektoren.
Den nye derogation medfører strengere betingelser, som endnu skal fastlægges i et gennemførelsesvedtagelse fra Bruxelles. Detaljerne er endnu ikke kendt. Man ved dog allerede, at irske landmænd fra 2028 må anvende fem procent mindre kunstgødning i oplande til floder, hvor kvælstofforureningen er størst. Det drejer sig om områderne omkring floderne Barrow, Slaney, Nore og Blackwater.
Bufferzonerne omkring floderne bliver også udvidet. Det er strimler af land, hvor det slet ikke er tilladt at anvende kunstgødning. Zonernes forøgelse skal forhindre, at gødningsstoffer ender i overfladevandet. Der gælder også større afstandskrav til vandkanten og strengere begrænsninger på skråninger for husdyrgødning fra 2028.
Dertil kommer, at de irske myndigheder årligt skal foretage inspektioner på mindst ti procent af bedrifterne. Formålet er at kontrollere, at reglerne overholdes. Irland skal desuden kunne påvise en bedre overholdelse af Habitatdirektivet, især i de områder, hvor forureningsreduktionen halter mest bagefter.
Imens meddeler den irske regering, at også andre tiltag fra Nitrataftaleprogrammet bliver strammet i de kommende år. For mange irske landmænd betyder det, at de må forberede sig på strukturelle ændringer i deres landbrug.
Brancheorganisationer advarer om, at et tab af derogationen for en betydelig del af malkekvægssektoren ville have været katastrofalt. De påpeger også, at Bruxelles endnu ikke har offentliggjort alle detaljerne om de yderligere betingelser. De frygter, at strengere krav kan få en ud af otte malkekvægsbedrifter til at lukke.
Samtidig understreger modstanderne, at vandkvaliteten i Irland i årevis er forværret, og at strammere regler er nødvendige for at forhindre yderligere miljøskader.