Den politiske stemning både i Island og Bruxelles er blevet mere åben for dette i den seneste tid.
De genoptagne samtaler begynder med aftaler om sikkerhed, forsvar og havforvaltning. Der er blandt andet underskrevet en ny rammeaftale om fiskeri og maritimt samarbejde. Begge parter ønsker at bedre beskytte deres kritiske infrastruktur og bekæmpe ulovlige aktiviteter til søs. Island forbliver en vigtig NATO-partner, og samarbejdet med EU skal bygge videre på dette, lyder det.
Tidligere forhandlinger om Islands medlemsskab af EU blev sat på pause i 2015. De vigtigste indsigelser fra islandsk side gjaldt beskyttelsen af deres nationale fiskerisektor. Mange islændinge frygtede, at et EU-medlemskab ville føre til tab af suverænitet over deres fiskeområder, som er af stor økonomisk og symbolsk betydning for landet.
Ifølge den islandske regering er situationen siden da ændret. Den europæiske energikrise og den forværrede sikkerhedstrussel fra Rusland har påvirket tænkemåden i Reykjavik. Derudover er befolkningens opbakning til tættere samarbejde med EU steget, hvilket giver regeringen mulighed for at genoverveje EU-vejen.
Islands industriminister Hanna Katrín Friðriksson kalder de genoptagne samtaler et "første skridt" og understreger, at viljen til at samarbejde med Europa vokser. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtalt, at Islands oprindelige ansøgning om EU-medlemskab stadig er gyldig. Hun kaldte Island en "væsentlig partner" og tilkendegav sin støtte til yderligere samarbejde.
Selvom der endnu ikke er blevet annonceret formelle forhandlinger om EU-medlemskab, ligger det at genåbne medlemskabsforhandlingerne stadig på bordet. Samtidig består følsomhederne omkring fiskerisektoren. Forhandlingerne derom vil være afgørende for den fremtidige udvikling i processen.