Et flertal for betyder ikke nødvendigvis, at Island bliver EU-medlem. Regeringen vælger en proces i to trin. Først beslutter befolkningen, om Reykjavik igen skal forhandle med Bruxelles. Hvis der til sidst fremkommer optagelsesvilkår, bliver disse lagt frem til en anden national folkeafstemning.
Island ansøgte om EU-medlemskab i 2009 og begyndte at forhandle et år senere. Disse forhandlinger blev sat på pause i 2013 efter en ny, euroskeptisk regering trådte til. Dermed fik de omtrent fire år lange forhandlinger om tilslutning til Unionen midlertidigt ende.
Trussel om krig
Krisen i Ukraine har genoplivet debatten om Islands position i Europa. Den forværrede internationale sikkerhedssituation nævnes som en af grundene til, at tættere europæisk samarbejde igen er kommet langt op på den politiske dagsorden.
Promotion
Også udviklingen omkring Grønland spiller en rolle. Den strategiske fremtid for Nordatlanten og Arktis har skærpet diskussionen om Islands position og dets forhold til Europa. Derfor betragtes folkeafstemningen ikke kun ud fra økonomiske, men også sikkerhedsmæssige perspektiver.
Økonomisk
Derudover spiller de stigende leveomkostninger en rolle. Den økonomiske usikkerhed har øget interessen for tilslutning til EU. Meningsmålinger peger på voksende opbakning til tilnærmelse, men befolkningen er fortsat delt, og resultatet af afstemningen kan blive tæt.
En af de vigtigste hindringer forbliver fiskeriet. Det er en vigtig sektor for Island, mens EU-medlemskab ville kræve aftaler om blandt andet fangstkvoter, fiskeriterritorier og en fælles europæisk fiskeripolitik. Også landbrug nævnes som et følsomt område ved eventuelle nye forhandlinger.
EØS og Schengen
Island er i mellemtiden allerede tæt knyttet til EU. Gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) deltager landet i det indre marked og anvender allerede mange af EU's regler. Landet er desuden en del af Schengenområdet uden selv at være EU-medlem.
Afstemningen handler derfor også om indflydelse. Over for bekymringer om national kontrol over naturressourcer og beslutningstagning står argumenter for tættere europæisk økonomisk og strategisk samarbejde. Hvis flertallet stemmer for, begynder den egentlige forhandlingsproces først. Derefter kan islændingene individuelt beslutte, om de opnåede vilkår er tilstrækkelige til faktisk at tilslutte sig EU.