Afstemningen handlede ikke om øjeblikkeligt medlemskab af EU, men om hvorvidt Island skulle genoptage de tidligere suspenderede forhandlinger. Under optællingen lå begge lejre længe tæt på hinanden. Reykjavík var den eneste region, som overvejende stemte for genoptagelse.
Premierminister Kristrún Frostadóttir var tilhænger af nye forhandlinger. Hun ønskede, at Island igen skulle tale med Bruxelles om de betingelser, landet eventuelt kunne optages under. Efter resultatet bekræftede hun dog, at hendes regering ikke vil fortsætte forhandlingerne i denne sæson.
Demokratisk beslutning
Frostadóttir fremstillede ikke udfaldet som et nederlag, men som en demokratisk beslutning. Over 80 procent af de stemmeberettigede deltog i folkeafstemningen. Hun påpegede desuden, at 47 procent stemte for genoptagelse, og sagde, at dette synspunkt også skal tages i betragtning.
Promotion
Også Den Europæiske Union reagerede tilbageholdende. Europa-Kommissionen erklærede, at de respekterer det islandske folks valg. Formanden for Det Europæiske Råd António Costa understregede også, at det demokratiske resultat bliver respekteret. Samtidig udtrykte både Costa og Frostadóttir ønsket om at styrke det gensidige forhold yderligere.
Fiskerigrundene
Island forbliver trods afvisningen tæt forbundet med EU. Europa-Kommissionen omtaler landet som en tæt partner, mens Costa beskrev det som en af Unionens tætteste og mest betroede partnere. Island har desuden bred adgang til det europæiske indre marked.
Et vigtigt stridspunkt er fiskeriet. Denne sektor spiller en stor rolle i Islands økonomi og identitet. Modstandere af nye forhandlinger frygter konsekvenserne af at tilslutte sig den fælles europæiske fiskeripolitik. Ved optagelse i det fælles marked ville også fiskerbåde fra andre EU-lande få adgang til Islands rige fiskerigrunde. Også under de tidligere optagelsesforhandlinger var fiskeri et af de vanskeligste emner.
Geopolitik
De tidligere samtaler begyndte i 2010, efter at Island havde indsendt en ansøgning om EU-medlemskab. Forhandlingerne gjorde i starten fremskridt, men blev sat på pause i 2013.
Den nye folkeafstemning var allerede lovet af den nuværende regering. Afstemningen blev fremskyndet på baggrund af ændrede geopolitiske forhold. (USA’s krav på Grønland og Ruslands krig mod Ukraine) Disse spændinger spillede en rolle i debatten, men indenrigspolitiske argumenter forblev væsentlige.