De kinesiske myndigheder har meddelt, at de vil pålægge midlertidige antidumping-afgifter på svinekød og biprodukter fra EU. Europæiske eksportører mister dermed en stor del af deres konkurrenceevne på det kinesiske marked. Dette marked er af stor betydning for lande, som traditionelt eksporterer store mængder svinekød til Kina.
Ifølge Beijing skal afgifterne forhindre, at europæiske eksportører sælger deres produkter til for lave priser i Kina. Samtidig ønsker regeringen i Beijing at fremme forbruget af indenlandsk produceret kød. For den europæiske sektor, som i høj grad er afhængig af eksport til Asien, kan dette skridt få store økonomiske konsekvenser.
Tidspunktet er bemærkelsesværdigt. Kort forinden havde EU nemlig besluttet at indføre ekstra importafgifter på kinesiske elbiler og reservedele. Bruxelles mener, at kinesiske producenter konkurrerer unfair ved at kunne tilbyde deres køretøjer langt under kostprisen i EU-landene takket være kinesisk statsstøtte. For at beskytte den europæiske bilindustri blev der derfor indført kraftige tiltag.
EU har længe klaget over dumping af billige kinesiske produkter. Disse kommer ofte ind på det europæiske marked til underpriser og opfylder ofte ikke europæiske miljøkrav. Det presser ikke alene industrien, men også de politiske relationer. De nye afgifter på svinekød sender et tydeligt signal om, at Kina ikke uden videre accepterer europæiske sanktioner.
For europæiske landmænd og kødforarbejdere kan tiltaget blive hårdt. Kina er verdens største marked for svinekød. De højere importafgifter truer med at få efterspørgslen efter europæiske produkter til at falde kraftigt, mens kinesiske producenter får mere plads. Branchen frygter derfor store prisfald og overskud på det europæiske marked.
På opfordring af BBB-Europa-Parlamentsmedlem Jessika van Leeuwen har Europa-Parlamentet besluttet at afholde en debat om de kinesiske sanktioner onsdag. Disse afgifter, der træder i kraft den 10. september 2025, kalder hun en alvorlig trussel mod europæiske svineproducenter, den forarbejdende industri og det indre marked.
Van Leeuwen er medlem af Europa-Parlamentets Internationale Handelsudvalg, som behandler denne sag. Hun betegner det som ’afgørende, at Europa-Kommissionen hurtigt handler for at støtte vores landmænd’. Men i realiteten har Europa-Parlamentet ikke meget at sige i denne sag.
Det nye skridt fra Beijing kommer på et tidspunkt, hvor Europa skærper sin handelsstrategi. Også USA har for nylig indført højere importtariffer på en række europæiske produkter. EU ønsker at forhindre, at dens virksomheder bliver brikker i verdenshandelskrigen og søger derfor aktivt nye eksportmarkeder.
For nyligt indgik Bruxelles handelsaftaler med Australien, New Zealand og Japan. Med denne spredning ønsker Unionen at gøre sine eksportmarkeder mindre afhængige af få store partnere. Endvidere forventes snart en beslutning om en omfattende aftale med fire sydamerikanske lande. Det skal give nye perspektiver for både landbrug og industri.
Om eskalationen er midlertidig eller fører til en langvarig europæisk-kinesisk handelskrig, er endnu uvist. Indtil videre synes den europæiske svineproduktion at være den første store taber i konflikten mellem Bruxelles og Beijing.