Regeringen gør ifølge bønderne for lidt for at støtte dem i denne svære tid. Aktionerne fandt hovedsageligt sted i byerne Đurđevac, Koprivnica samt i nogle omkringliggende landsbyer i det nordøstlige Kroatien, som grænser op til Ungarn.
Familien Vedrish fra Stari Gradac ved Pitomacha smed mere end ti tons peberfrugter og agurker ud på gaden, afslørede den lokale tv-station HTV. “Prisen var for lav, og i udsalgsperioden fik vi 20 cent per kilo, mens vores daglige udgifter er højere. Der er også mange importerede varer fra Serbien og Albanien,” sagde Marin Vedrish.
De lave priser på landbrugsprodukter i Kroatien skyldes et komplekst samspil af faktorer. En vigtig årsag er den kraftigt øgede import af billige grøntsager og frugt fra andre EU-lande, som nabolandene Slovenien, Ungarn samt fra Serbien.
Kroatiske supermarkeder foretrækker i deres indkøbspolitik de billigere importprodukter, hvilket fører til et reduceret efterspørgsel på lokalt dyrkede afgrøder og dermed lavere priser for de kroatiske bønder. Derudover spiller de stigende omkostninger til landbrugsproduktion, såsom brændstof, gødning og arbejdskraft, en rolle.
Dette har ikke kun økonomiske konsekvenser for bønderne selv, men også for de bredere landområder, der i høj grad er afhængige af landbrug som deres hovedkilde til indkomst. Faldet i lokal produktion kan også føre til tab af landbrugsviden og -traditioner, som er gået i arv fra generation til generation.
Et andet problem er den ineffektive organisering af den ofte småskala landbrugssektor i Kroatien. Landet har været medlem af EU siden 2013 og indførte euroen som betalingsmiddel sidste år. Mange landbrugsfamilievirksomheder kæmper med problemer vedrørende erhvervelse og bevarelse af landbrugsjord. Dette skyldes bureaukratiske barrierer og mangel på klare regler om jordlease.
Bønderne opfordrer den kroatiske regering til at tage initiativer, der beskytter dem mod unfair konkurrence fra udenlandske produkter. Indtil videre har den kroatiske regering endnu ikke taget konkrete skridt for at løse problemet.
Bonderorganisationer presser på for direkte indgreb, såsom at fastsætte minimumspriser for lokale produkter og forbedre lovgivningen. Der er også opfordringer til flere investeringer i teknologi og innovation inden for landbrugssektoren.