I 2023 blev der i alt brugt 8,8 millioner ton mineralsk gødning, hvoraf 4,7 millioner ton var kvælstof, 1,1 millioner ton fosfor og 3 millioner ton kalium.
Brugen af mineralsk gødning i EU har været faldende i årevis, samtidig med at der knap nok godkendes nye kemiske bekæmpelsesmidler. Land- og gartneribranchen opfordrer til hurtigere godkendelse af nye midler.
For lidt over to år siden fremlagde den (tidligere) Europæiske Kommission som led i den nye fødevarepolitik ”fra gård til bord” forslag om en gradvis halvering af brugen af kunstgødning i landbrug og gartneri, men det såkaldte SUR-forslag faldt til sidst igennem på grund af stor splittelse i Europaparlamentet.
Den støt faldende brug af gødning ses i næsten alle EU-lande. Italien, Frankrig, Tyskland og Spanien hører til de største brugere, men også her mærkes et fald. Kun i enkelte mindre lande er brugen steget lidt.
Samtidig advarer landbrugsorganisationer om en blindgyde inden for plantebeskyttelse. Copa-Cogeca og andre paraplyorganisationer oplyser, at antallet af godkendte aktive stoffer i pesticider er faldet drastisk de seneste år. Siden 2001 er antallet af tilgængelige stoffer faldet fra 900 til 422.
For sjette år i træk er der i 2023 ikke godkendt nye kemiske aktive stoffer til brug i landbruget. Den landbrugsmæssige sektor taler om stagnation i godkendelsespolitikken. De påpeger, at der ikke findes fuldgyldige alternativer til de midler, som er blevet forbudt eller udfaset.
Paraplyorganisationerne udtrykker bekymring over den europæiske bureaukrati. Godkendelsesprocesserne for nye midler går langsomt. Der er efter deres mening for lidt budget og personale til en smidig behandling af godkendelsesprocedurerne.
Flere EU-lande presser på i Bruxelles for, at der ikke længere må forbydes midler uden, at tilsynsmyndighederne godkender et nyt alternativt middel. Ifølge flere kilder er tabet af 85 aktive stoffer siden 2019 særligt bekymrende, fordi der ikke findes nye konventionelle alternativer til dem.
Landbruget og gartnerne advarer om, at uden tilstrækkelige beskyttelsesmidler vil fødevaresikkerheden blive truet. Frugt- og grøntavlen mærker allerede konsekvenserne. Ifølge dem står visse afgrøders fortsatte eksistens på spil, hvis der ikke gribes ind hurtigt.