I EU er der opnået enighed om en omfattende ændring af den europæiske fælles landbrugspolitik. Fremover vil landbrugsproduktionen i langt højere grad blive tilpasset forholdene i hvert enkelt EU-land. Men så skal der til gengæld opnås mange flere miljø- og klimaforbedringer.
De nationale regeringer skal fremover udarbejde ’nationale strategiske planer’, som kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen. Her skal hvert land angive, hvordan de vil gennemføre EU-målene i Green Deal og Klimakonventionen. Kommissionen vil overvåge deres resultater og overholdelse af EU-reglerne.
Det giver Europa-Kommissionen bedre indsigt, kontrol og ’medstyre’ på landespecifikke områder som biodiversitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, luftforurening og jordforurening. Kommissionen vil også ved vurderingen af de nationale strategiske planer kontrollere, om planerne bidrager til ’fra jord til bord’-strategien.
De mangeårige CAP-landbrugssubsidier omdannes med 25 % fra almindelig indkomststøtte (per hektar) til målrettede ’grønne’ tilskud til forskellige miljøvenlige landbrugsmetoder. På opfordring af de 27 landbrugsministre indføres en toårig ’indfasningsperiode’ (2023 og 2024), hvor ubrugte ’miljøpræmier’ stadig er tilgængelige for landmændene.
Desuden vil den kommende økonomiske støtte til landbrugssektoren blive flyttet fra storintensivt landbrug og agroindustri til små og mellemstore landbrug. Derfor afsættes nu 10 procent af al national landbrugssubsidie øremærket til unge landmænd og små familiebrug.
Organiseringen af disse trilogforhandlinger i Bruxelles blev justeret efter de tidligere mislykkede drøftelser i maj. De 27 EU-landbrugsministre mødes først nu på mandag i Luxembourg og holder denne gang ikke møde samtidig med trilogforhandlingerne. De kan derfor først godkende eller afvise resultatet bagefter og blande sig ikke i detaljerne.
”Heldigvis er der nu endelig en CAP-aftale,” siger medlem af Europa-Parlamentet Annie Schreijer-Pierik (CDA). Ifølge hende hviler der et stort ansvar på landbrugsministeriet i Haag og på regionerne med at udarbejde tilstrækkeligt tilgængelige økologiske ordninger og dernæst gøre dem økonomisk mere attraktive for landmænd ved at tilknytte supplerende (nationale) resultatbonuser.
De hollandske medlemmer af Europa-Parlamentet Jan Huitema (VVD, Renew Europe) kaldte denne aftale et vigtigt skridt mod en moderne landbrugspolitik. ”Den nuværende politik, som ovenfra dikterer landmændene, hvordan de skal blive grønnere, har ikke vist sig effektiv. Det er langt bedre at koble pengene til grøn omstilling direkte til landmændenes og gartneres grønne resultater. Jo større resultat, desto højere godtgørelse,” sagde Huitema.
Ikke alene miljøorganisationer som Greenpeace og Greta Thunbergs klimajugend, men også De Grønne finder det nu præsenterede CAP-kompromis alt for svagt og uacceptabelt. De mener, at landbruget skal stoppe med brug af kemiske ukrudtsmidler og vækstfremmere. Som aftalen er nu, vil vi ikke stemme for den, sagde vicegruppeformand Bas Eickhout. Han annoncerede en EU-omspændende kampagne mod det, han kaldte ’greenwashing’.
”I 2019 stemte de europæiske vælgere for en klimavenlig, grøn omstilling. Ursula von der Leyen og hendes kommissærer talte dengang store ord om en europæisk Green Deal. Men nu stemmer de bare for en fuldstændig forældet europæisk landbrugspolitik.
EU støtter stadig den intensive dyreproduktion på industriel skala. Det vil stadig opmuntre landmænd til at bruge syntetiske pesticider. Det vil fortsat fylde lommerne hos multinationale selskaber og storjordejere, mens små landbrug og landbrugsfamilier bliver skubbet til side,” sagde medlemmet af De Grønne.