I Sofia og andre byer samlede store grupper af demonstranter sig mandag aften for at udtrykke deres utilfredshed med budgetplanerne for 2026. Folk råbte på regeringens afgang og vinkede med bulgarske og europæiske flag. Protesterne er blandt de største, landet har set i årtier.
Protesterne retter sig mod forhøjelser af skatter og sociale bidrag. Budgettet øger byrderne for private virksomheder og udvider udgifterne til den offentlige sektor, hvilket skaber uro blandt mange bulgarere. Demonstranterne mener, at regeringen koncentrerer for meget magt og svækker økonomien.
Utilfredsheden er bredere end blot budgettet. Mange bulgarere har i lang tid udtrykt bekymring over korruption inden for statslige institutioner. Under protesterne høres slagord, der kræver en ende på korruption, og tekster projiceres på regeringsbygninger. For mange mennesker er bægeret fuldt efter år med hændelser, der har undermineret tilliden til myndighederne.
Situation førte mandag aften flere steder til konfrontationer med politiet. Demonstranter blokerede gader omkring parlamentet. Politiet brugte peberspray, og der blev sat containere i brand. På trods af uroen forløb en stor del af samlingerne fredeligt, men natten bragte flere konfrontationer.
Præsident Rumen Radev har opfordret til regeringens afgang og går ind for for tidlige valg. Ifølge ham kan den politiske ro kun vende tilbage, når der vælges en ny kurs. Hans opfordring genlyder i mange protestgrupper, der føler sig styrket af hans støtte.
Inden for premierminister Rosen Zhelyazkovs koalition er spændingerne synlige. Oppositionspartier spiller en aktiv rolle i organiseringen af demonstrationerne og påpeger regeringens fejl i forberedelsen af budgettet. Samtidig forsøger regeringen at begrænse utilfredsheden ved at antyde, at budgetplanen kan blive revurderet.
De økonomiske bekymringer vokser. Landet står over for at indføre euroen i starten af januar, men der er bekymring over stigende priser og den generelle økonomiske stabilitet. Kritikere mener, at landet endnu ikke opfylder de minimale EU-kriterier. Disse bekymringer afspejles også i protesterne og forstærker krav om en anden kurs.
Vreden næres yderligere af en nylig anklage fra den Europæiske Anklagemyndighed. Bulgarske embedsmænd anklages for svindel med millioner af euro i EU-tilskud til opførelsen af en fiskerihavn, som reelt ikke eksisterede. Denne sag understøtter den allerede eksisterende kritik af korruption og næres mistilliden til myndighederne.