De fleste EU-lande er villige til i den nye fælles landbrugspolitik (FLP) at imødekomme nogle af ønskerne fra Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Med de fleste LNV-ministre er det muligt at forhandle om mere landbrugssubsidier til Green Deal-tiltag, om at sætte en øvre grænse for EU-subsidier til de meget store agrovirksomheder, indførelse af 'sociale (arbejds-)lovgivninger' samt flere landbrugssubsidier til dyrevelfærd.
På et uformelt videomøde sidste mandag var de fleste LNV-ministre enige om denne åbning mod Europa-Parlamentet og Kommissionen i et forsøg på at gøre trepartsforhandlingerne fredag den 30. april i Bruxelles til en succes. Tidligere havde det roterende EU-formandsland Portugal sagt, at april var sidste chance for detaljeudarbejdelse, fordi aftalen skal afsluttes på super-trilogen den 25. og 26. maj. Denne agri-top falder sammen med den halvårlige LNV-ministerkonference.
Andelen af landbrugsmidler til Miljø- og Klimatiltag (‘økoschemer’) i landbrugsdriften hæves nu af ministrene fra de oprindelige 20 % til 22 % i 2023 og 2034 og til 25 % i 2025. Dermed følger ministrene et tidligere lignende kompromis i Tyskland. Argumentet var, at landmænd ikke kun skal kompenseres for omkostningerne ved økoschemer, men også have mulighed for at tjene noget på det.
LNV-ministrene imødekommer også anmodningen fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet om at tage fat på den mangeårige diskussion om en 'social standard' i hele EU for mindsteløn, arbejdsrettigheder og mod sort arbejde, nu også inden for landbrugssektoren.
Især midlertidige (udenlandske) medarbejdere ved høst bliver i nogle lande stadig underbetalt eller udnyttet. Der overvejes nu et bødesystem. Den portugisiske minister Maria do Céu Antunes sagde mandag, 'at vi nok skal finde en løsning'.
Derudover ser det ud til, at der fredag i trilogen kan opnås enighed om, hvordan man kan stoppe alt for store europæiske subsidier til de store agrovirksomheder. Landene får fremover valget mellem tre muligheder: en maksimal øvre grænse (som kun rammer de store), en procentuel nedsættelse (som rammer alle), eller en omfordeling (til fordel for de små, som de øvrige betaler for).
De lande, der ikke samarbejder om dette, kan få deres udbetalinger reduceret (læs: få en bøde). Dette er allerede tilfældet med Tjekkiet, hvor den største landbrugsvirksomhed (Agrofert) ejes af premierministeren (Babis), og hvor kun nogle få landmænd modtager tre fjerdedele af de landbrugsmæssige EU-subsidier.
Mindst fem lande (Grækenland, Kroatien, Cypern, Ungarn og Rumænien) er på nuværende tidspunkt stadig imod det foreslåede omfordelingssystem af landbrugssubsidier, fordi – efter deres opfattelse – stadig eksisterende 'ulige fordelinger mellem EU-lande' ikke bliver rettet op.
På trods af tilnærmelserne er der stadig tilstrækkeligt mange forhindringer og uenigheder, som kan få trilogforhandlingerne til at fejle. På adskillige punkter kan nogle lande vælge at stå fast, eller EU-kommissærer eller Europaparlamentet kan fastholde deres egen kurs og vision. Spørgsmålet er, om de fastholder deres fuldstændige ret, eller om de nøjes med halvdelen eller mindre.
Sådanne eksplosive, endnu ikke afklarede diskussionsemner omfatter blandt andet reduktion af kemiske bekæmpelsesmidler (minus 50 % i 2030), mindre kunstgødning (minus 20 % i 2030), økologisk landbrug på 25 % af arealet (kun af jordbrugsareal eller af hele det landbrugsareal), bevarelse af striber langs vandløb (hvor mange meter?) og vekselbrug af afgrøder (3, 4 eller 5 % af jordbrugsarealet).
I den nye FLP-politik bliver en del af den europæiske implementering, kontrol og tilsyn lagt tilbage til EU-landene, som desuden kan decentralisere deres opgavesæt til regioner og delstater. Dermed bliver den europæiske landbrugspolitik mindre ensartet og bindende, og der kan opstå overgangsordninger og undtagelser pr. land.
Europa-Kommissionen vil forhandle med hvert enkelt land om deres tilgang og implementering af EU-subsidiebetingelserne.