I en samtale med en australsk tv-station sagde Rutte, at en fredsaftale muligvis indebærer, at Rusland beholder kontrol over dele af de østlige ukrainske provinser og Krim. Dette ville ifølge ham betyde en “frosset våbenhvile”, hvor situationen på jorden accepteres, men formelt ikke anerkendes.
Udmeldingen kommer forud for, at europæiske ledere og den ukrainske præsident Zelensky skal holde en fælles videokonference. Her vil det blandt andet blive drøftet, hvordan de formulerer deres holdning over for USA og Rusland.
Forud for et planlagt møde i Alaska mellem den amerikanske præsident Trump og den russiske præsident Putin har de europæiske ledere i fællesskab opfordret til, at der ikke må indgås aftaler, som tildeler ukrainsk territorium til Rusland. Erklæringen understreger, at en varig fred kun er mulig med fuld suverænitet for Ukraine.
Ungarn har ikke underskrevet denne fælles erklæring. Premierminister Orban, som er kendt i EU og NATO for sin pro-russiske holdning, har taget afstand fra den. Hans afvisning har skabt splittelse i den europæiske lejr blot få dage før de afgørende samtaler.
Den europæiske opfordring til Trump indeholdt også budskabet om, at USA skal fortsætte med at støtte Ukraine, både militært og økonomisk. Der blev advaret om, at en for hurtig fred uden garantier for ukrainsk sikkerhed kun ville fryse konflikten midlertidigt.
Mødet i Alaska betragtes som en vigtig prøve for de fremtidige relationer mellem USA, Rusland og Europa. Tidspunktet for Ruttes udtalelser understreger, at den russiske krig i Ukraine går ind i en ny diplomatisk fase. Mens kampene fortsætter på slagmarken, søges der i internationale forhandlinger en politisk løsning – med risiko for, at den ikke bliver så gunstig for Ukraine som håbet.