EU’s statsoverhoveder og regeringsledere samles for tredje gang på bare to uger for at diskutere coronakrisen. Mødet foregår igen via videokonference. Statsoverhovederne drøfter, hvordan de skal håndtere de økonomiske konsekvenser af udbruddet, for ikke at gå økonomisk fallit.
Der er stadig uenighed om ekstra europæiske tilskud, hvilket blev tydeligt onsdag under et møde med finansministrene. Ni lande opfordrede onsdag til at oprette et europæisk ’gældsinstrument’, men andre EU-lande er mere tilbageholdende. Nederland er endda åbent imod sammenlægning af EU-landenes gæld. Det kunne være euro-obligationer, eller i denne sammenhæng kaldet ’coronabonds’.
Det er muligt, at statsoverhovederne vil give finansministrene for eurolandene ordre på at åbne kredit via nødfonden ESM til corona-relaterede investeringer. Eurolandene er aktionærer i ESM. Den italienske regering ønsker at bruge ESM-fonden mod coronakrisen uden de sædvanlige betingelser. Hvis lande modtager hjælp fra denne nødfond, er der i øjeblikket krav om, at de gennemfører reformer. Italien er et af de hårdest ramte lande i verden af coronapandemien.
Den italienske premier Giuseppe Conte har tidligere opfordret til at gøre brug af ESM. Fonden kan i øjeblikket låne 410 milliarder euro ud. ESM kan også oprette et program, som giver Den Europæiske Centralbank mulighed for at købe statslån fra eurolande på ubestemt tid. Dette er aldrig før sket. Medlemslandene er uenige om brugen af ESM. Den hollandske finansminister Wopke Hoekstra har tidligere sagt, at nødfonden først skal benyttes, hvis alle andre økonomiske støtteforanstaltninger mod coronakrisen har fejlet.
Men presset på Nederland vokser, da ni lande under ledelse af den franske præsident Macron og italieneren Conte går ind for at indføre et nyt ’gældspapir’, hvor alle de 27 medlemslande sammen optager lån. I så fald ville pengene ikke komme fra eurolandenes ESM-fond, men fra statsobligationer udstedt af alle 27 EU-lande. Ifølge Macron vil det være en god måde at finansiere politikpakker mod coronavirussets økonomiske konsekvenser.
Macron fremsætter denne opfordring i et åbent brev til EU-præsident Charles Michel. Brevet er medunderskrevet af lederne fra Italien, Belgien, Grækenland, Irland, Luxembourg, Slovenien, Spanien og Portugal. Det er ikke nyt, da Frankrig også under den forrige krise var stor fortaler for europæiske obligationer, fordi lån dermed indebærer mindre risiko. De rigere lande, herunder Tyskland og Nederland, stiller nemlig garanti.
Ligesom dengang er Nederland og Tyskland ikke begejstrede. Eurogruppen forventes ikke at nå til enighed og vil overlade diskussionen til regeringslederne, som holder videokonference torsdag aften. Også da vil premierminister Rutte ikke være entusiastisk. ”De lande, som har undladt at reformere, er de lande, der nu råber højest om eksotiske reformformer, og det vil vi ikke gøre,” lyder det i hollandske regeringskredse.
Dermed risikerer premierminister Mark Rutte torsdag aften igen at blive stemplet som ’sparsommelig og nærig’ i EU, efter han tidligere har modsat sig en lille forhøjelse af EU’s flerårige budget i Bruxelles. Denne afvisende holdning gør også usikkert, om de øvrige EU-lande vil være villige til at imødekomme et hollandsk ønske om mere økonomisk støtte til større dele af det hollandske land- og gartnerbrug.