Et første skridt kan være, at tiltrædende lande midlertidigt får en begrænset vetoret. Nederlandene har for nyligt sammen med Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg foreslået, at nytilkomne midlertidigt ikke kan stemme med eller nedlægge veto over for udenrigs- og sikkerhedspolitik, EU-budgettet og yderligere udvidelser.
Pressemiddel
Hermed skal man forhindre, at vetoer bruges som et pressemiddel i indenrigspolitiske sager, som Polen og Ungarn tidligere har gjort.
EU-kommissær for Udvidelse Marta Kos præsenterer i september forslag for at holde Unionen styrbar, når nye lande tiltræder. EU-landenes udenrigsministre diskuterer udvidelsen og nye optagelsesregler den 15. oktober, og hensigten er, at statsoverhoveder og regeringsledere træffer en beslutning på et særligt efterårstopmøde i december.
Promotion
Nederland ønsker også at forhindre, at udvidelsen gør beslutningstagningen vanskeligere. Udenrigsminister Tom Berendsen (CDA) taler derfor for tilpasning eller afskaffelse af vetosystemet og for at arbejde med kvalificerede flertal. Ifølge ham gør den russiske aggressionskrig mod vest klart, at Ukraine og Moldova skal være del af EU, og at andre kandidatlande (som Montenegro) efter mange års forberedelser opfylder stort set alle optagelseskriterier.
To hastigheder
Både Kos og Berendsen mener, at EU også skal kunne arbejde med ’delpakker’, hvor ikke alle lande behøver deltage i alle opgaver. Kritikere frygter, at det kan føre til ’EU-beslutningstagning i to hastigheder’. Berendsen gjorde dog klart, at det efter Hollands mening skal have konsekvenser for den europæiske flerårige finansielle ramme (MFK).
Samtidig tænkes der på en faseopdelt form for optagelse. Kandidatlande kunne komme tættere på EU trin for trin i stedet for at blive fuldt medlemsland på ét tidspunkt med straks alle rettigheder. Det kunne f.eks. være ikke at indlemme det ukrainske landbrug i den fælles europæiske landbrugspolitik med det samme.
Strengere EU-regler skal også forhindre, at nye medlemmer efter optagelsen opgiver europæiske demokratiske og retsstatslige normer. Nederlandene mener, at EU-støtte om nødvendigt kan suspenderes, hvis nytilkomne ikke overholder aftalerne.
Sikkerhedsspørgsmål
Den russiske krig mod Ukraine har samtidig gjort udvidelsen til et tydeligt sikkerhedsspørgsmål. Berendsen understreger, at Ukraines fremtidige EU-medlemskab er af stor betydning for Europas sikkerhed. Den hollandske regering ser Ukraines fremtid i EU, men Kiev skal først gennemføre et omfattende reformprogram, især vedrørende retsstatsprincipper og bekæmpelse af korruption.
Udvidelse og reform af EU behandles derfor i stigende grad som ét samlet forløb. Berendsen sagde efterfølgende i en samtale med hollandske journalister, at det ikke længere handler om, hvorvidt nogle lande er klar til EU, men om EU er klar til dem. Han sagde også, at nogle reformer og nye arbejdsmetoder ’egentlig allerede burde være indført før Brexit’.