Sanktionerne retter sig mod personer og organisationer, som ifølge Den Europæiske Union er involveret i cyberspionage, sabotage og andre digitale operationer mod europæiske lande og internationale partnere. Tiltagene omfatter blandt andet rejseforbud og indefrysning af russiske midler. Også russiske teknologivirksomheder, der formodes at støtte efterretningstjenesterne, bliver ramt.
Turla og FSB
Ifølge Den Europæiske Union spiller en del af den russiske sikkerhedstjeneste FSB en central rolle i koordineringen af angrebene. Denne tjeneste har i årevis anvendt et netværk af cyberkriminelle, private virksomheder og såkaldte hacktivister til at gennemføre digitale operationer. Hackergruppen Turla nævnes som en af de vigtigste aktører.
Sabotage
Angrebene havde ifølge de europæiske myndigheder ikke kun til formål at indsamle fortrolig information. Også forstyrrelse af systemer og sabotage af vitale faciliteter var en del af operationerne. Offentlige institutioner, diplomatiske tjenester, strategiske virksomheder og kritisk infrastruktur var blandt hovedmålene.
Promotion
Frankrig
Frankrig er blandt de lande, der reagerer mest kraftigt. Den franske regering holder Rusland ansvarligt for en række digitale angreb mod ministerier, diplomatiske repræsentationer og virksomheder. Paris hævder også, at russiske cyberoperationer har rettet sig mod kommunikationen og driften af essentiel infrastruktur.
Overvågning
Også Nederlandene har indkaldt den russiske ambassadør. Baggrunden er de vedvarende cyberangreb, som ifølge de nederlandske myndigheder bliver stadigt alvorligere. Her blev blandt andet peget på hacking af private kameraer, som gjorde det muligt at overvåge militære ruter på afstand. Ifølge regeringen er budskabet til Moskva klart: angrebene accepteres ikke og vil ikke mindske den hollandske støtte til Ukraine.
Også andre europæiske lande har taget diplomatiske skridt. Det gør de for samlet at understrege, at cyberangreb mod europæiske stater ikke forbliver uden konsekvenser. Den Europæiske Union omtaler det som en koordineret reaktion på aktiviteter, der underminerer medlemslandenes og partneres sikkerhed.
Også London
Det Forenede Kongerige har sluttet sig til denne tilgang. London annoncerede stort set samtidig sin egen sanktionspakke mod personer og organisationer, der har forbindelser til de russiske efterretningstjenester. Dermed handler Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige for første gang fælles mod russiske cyberaktiviteter.
EU-sanktioner
Imens arbejder EU-medlemslandene videre på en bredere, 21. sanktionspakke mod Rusland. Der er endnu ikke fuld enighed om dette i Bruxelles. Ifølge Europa-Kommissionen og EU-landene forbliver presset på Moskva dog uformindsket, både gennem økonomiske tiltag og sanktioner mod personer og organisationer, der anses for involveret i de fortsatte cyberangreb på Europa.