Enstemmighedsprincippet gælder blandt andet for optagelse af nye medlemslande og for fastlæggelse af de årlige budgetter (og dermed alle vigtige finansielle spørgsmål). Således har Orbán indtil nu forhindret ekstra finansiel støtte til Ukraine.
Gruppens leder Manfred Weber fra den største kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet argumenterede allerede sidste uge i et interview med det tyske ugeblad Der Spiegel for at afskaffe denne regel. Og mandag sluttede Kommissionsformand Ursula von der Leyen sig til denne holdning.
Nyt momentum
Den Europæiske Union står dermed over for en mulig gennemgribende ændring i beslutningsprocessen. Ifølge Bruxelles-ledere giver det seneste magtskifte i Ungarn et nyt momentum til at begrænse vetoretten for EU-landene.
Promotion
Især i følsomme spørgsmål som sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine gik EU ifølge Von der Leyen og Weber i stå. Vetoretten førte til gentagne forsinkelser og blokader.
Ifølge formanden for Europa-Kommissionen er dette det rette tidspunkt til at lære af den periode. Hun påpeger, at EU forbliver sårbar, så længe ét medlemsland kan blokere beslutninger, som resten støtter.
Kvalificeret
Derfor argumenterer hun for et skifte til beslutningstagning med kvalificeret flertal. Det svarer til støtte fra cirka tre fjerdedele af EU-landene. I dette system kan forslag vedtages, hvis der er et tilstrækkeligt bredt flertal. Det bruges allerede til mindre indgribende beslutninger.
Magtskiftet i Ungarn ses i Bruxelles som en mulighed for at bryde denne situation. Med en ny regering, som tilsyneladende ønsker at føre en anden kurs, opstår der rum til at fremskynde debatten om reformer.
Politisk følsomt
Samtidig er den foreslåede ændring politisk følsom. Ændring af beslutningsregler kræver godkendelse fra medlemslandene selv. Nogle lande frygter at miste indflydelse over deres egen udenrigspolitik.
Der er også bekymring for, at mindretalslande kan blive tvunget til at acceptere beslutninger, de er uenige i. Det gør diskussionen kompleks og potentielt splittende.
Ikke engang efter Brexit
Alligevel vokser overbevisningen i EU om, at det nuværende system ikke altid fungerer. Fortalere for reformen påpeger, at hurtig og fælles handling bliver stadigt vigtigere i et uroligt internationalt miljø. Kritikere bemærker, at momentum hurtigt vil forsvinde og henviser til briternes udtræden af EU. Selv Brexit-kritikken af EU's funktion førte ikke til gennemgribende ændringer.
Den kommende periode må vise, om EU-landene rent faktisk er villige til at slippe deres vetoret. Valgresultatet i Ungarn har under alle omstændigheder igen sat debatten i højt gear.