Hundrede millioner mennesker dør årligt for tidligt på grund af usund luft. Undersøgelserne viser, at især fint støv og kvælstofoxider fortsat er skadelige for hjerte, lunger og hjerne. Selv ved koncentrationer under de nuværende normer kan negative sundhedseffekter påvises. Derfor er behovet for yderligere tiltag stadig stort.
I visse dele af verden er tendenserne opmuntrende. Investeringer i renere energi og strammere emissionsnormer har ført til faldende værdier. Samtidig forbliver udledningen høj i andre lande, især på grund af intensiv brug af fossile brændstoffer, tung industri og øget mobilitet.
I Holland viser de seneste målinger et markant anderledes billede. Undersøgelser afslører, at luftkvaliteten nu overholder de maksimale grænser, som EU har fastsat for 2030. Dermed ligger Holland foran de aftalte mål og er et af de første lande, der når dette niveau.
En vigtig forklaring på den forbedrede situation er faldet i kvælstofoxider. Især i trafikken har introduktionen af renere biler, herunder elektriske køretøjer, givet et mærkbart bidrag. Moderniseringen af vognparken har sikret, at udledningen er faldet hurtigere end forventet i de seneste år.
Landbruget spiller også en rolle i den milde forbedring. Tiltag for at reducere ammoniakudledning, såsom tilpasninger i staldsystemer og mindre brug af forurenende gødning, har haft effekt, rapporterer bureauet via statistikken.
Energisektoren bidrager også til de gunstige tal. Nedlukningen af kulkraftværker i Holland og væksten i vedvarende energi har reduceret udslippet af forurenende stoffer. Disse strukturelle ændringer viser klart, at politiske valg og investeringer på lang sigt begynder at bære frugt.
Alligevel understreger undersøgelserne, at sundhedsrisiciene ikke er forsvundet. Selv når standarderne overholdes, kan eksponering stadig være skadelig, især for udsatte grupper som børn, ældre og personer med lungesygdomme eller hjerteproblemer. Situationen i Holland viser dog, at målrettede tiltag og teknologisk innovation reelt kan forbedre luftkvaliteten.