Et stort problem er, at EU-lande i vid udstrækning selv bestemmer, hvilke militære kapaciteter de har brug for. Den fælles planlægning opstår derfor primært nedefra. En effektiv planlægning på fælles EU-niveau mangler, samtidig med at de forskellige nationale forsvarssystemer ikke er tilstrækkeligt koordinerede.
Fragmenteret
Også fordelingen af de tilgængelige midler er dårligt koordineret. Europæiske og nationale finansieringsstrømme løber side om side ifølge EU-Rigsrevisionen. Det kan føre til fragmenterede investeringer, dobbeltarbejde og mangel på nødvendige kapaciteter eller ekspertise.
Den advarsel kommer lige op til EU’s beslutninger om en ny flerårig finansiel ramme (FFR), hvor Europa-Kommissionen i perioden 2028-2035 ønsker at afsætte flere midler til forsvarsprojekter.
Promotion
Mellem 2020 og 2025 steg de samlede forsvarsudgifter fra EU-landene med næsten 80 procent. Med det forsøger Europa at indhente det efterslæb, der er opstået efter mange års nedskæringer.
Efterslæb
Det efterslæb er betydeligt. Forsvarssektoren kæmper med utilstrækkelige lagre af blandt andet ammunition og missiler, lange produktionstider og logistiske flaskehalse. Også industrielle begrænsninger og afhængighed af ikke-europæiske leverandører besværliggør en hurtig styrkelse af forsvaret.
Flere penge er derfor ikke automatisk en løsning. Hvis den ekstra finansiering ikke anvendes korrekt, kan der opstå mangler på materialer, vigtige dele og kvalificeret personale. Det kan gøre det vanskeligere faktisk at omsætte de tilgængelige midler til den nødvendige forsvarskapacitet.
Uden USA
Endvidere sker den politiske koordinering langsomt, og Europa forbliver afhængig af USA. Ifølge Rigsrevisionen bliver det derfor ’en stor udfordring’ at blive tilstrækkeligt selvstændige i 2030 til at kunne fortsætte storskala militære operationer uden udenlandsk hjælp.