Kernen i kritikken er den nye juridiske og økonomiske arkitektur i den fælles landbrugspolitik (GLB). For første gang siden 1962 vil der ikke længere være et separat landbrugsfond. I stedet bliver landbrugsmidlerne samlet i en bred fond inden for flerårig finansiel ramme 2028–2034.
Denne fond, med en størrelse på cirka 865 milliarder euro, skal samle flere EU-politikprogrammer i nationale planer for hvert EU-land. Ifølge Rigsrevisionen øger dette usikkerheden for landbruget. Det samlede budget fastlægges nemlig først endeligt, efter at de nationale planer for hvert land er godkendt og bevilliget i Bruxelles.
For landbruget er der allerede afsat nedskæringer på flere titals milliarder, da EU de kommende år vil frigøre betydeligt ekstra midler til styrkelse af den europæiske økonomi og til Forsvaret. Desuden holds titals milliarder af landbrugsstøtte "i reserve". EU-landene bliver bedt om at øge deres bidrag til landbruget, men sektoren må afvente, om landene rent faktisk gør det.
Et andet vigtigt bekymringspunkt er den øgede fleksibilitet for EU-landene i deres valg og udformning af de nationale planer. Selvom skræddersyede løsninger kan have fordele, advarer ERK om, at dette kan svække den fælles karakter af landbrugspolitikken og føre til konkurrenceforvridninger mellem EU-landene.
Den større selvstændighed for EU-landene i landbrugspolitikken blev sat i gang for flere år siden med indførelsen af de såkaldte nationale strategiske planer, blandt andet på opfordring fra landmænd og deres organisationer, som ønskede mindre kontrol fra Bruxelles.
Der er også uklarhed om, hvilke tiltag der skal måles på faktisk produktion, og hvilke der skal baseres på regnemæssige milepæle eller teoretiske målsætninger. Ifølge ERK skal ansvarlighed og sporbarhed af EU-støtte altid sikres helt frem til de endelige modtagere. De senere år er det i flere EU-lande blevet klart, at der forekommer snyd og svindel med europæiske landbrugsstøtteordninger.
Kommissionen forsvarer sine forslag og siger, at den nye struktur skal reducere administrativt arbejde for landmændene og accelerere den økonomiske støtte til dem. Det næste år vil praksis være, at forhandlingerne i Bruxelles om den nye landbrugspolitik samtidig vil foregå med forhandlingerne om den nye flerårige finansielle ramme.