På den ene side presser europæiske sundhedsinspektører på for flere og strengere kontrolforanstaltninger af kvaliteten af importerede fødevarer. Dette sker blandt andet på opfordring fra landmænd og deres landbrugsorganisationer, da det skal forhindre udenlandsk konkurrence i at få adgang til EU-markedet.
På den anden side presser landbrugskoalitioner i Bruxelles på for lempelser af reglerne og kriterierne for deres eget pesticidbrug i landbruget. Efter nogle år med Green Deal-politik bliver mange regler og kriterier i EU nu lempet til fordel for erhvervslivet eller helt fjernet.
Strenge kontroller
Et vigtigt hinder for en handelsaftale med Indien er den intensive kontrol af en række landbrugsprodukter fra Indien. Afhængig af produktet kontrolleres mellem 20 og 50 procent af forsendelserne, inden de må markedsføres i Europa.
Promotion
Ud over rester af pesticider nævnes også bakterie- og svampeinfektioner samt mangler i certificering og mærkning som årsager til afvisning. De fleste afslag er dog ikke direkte relaterede til konstaterede pesticidrester.
Fødevaresikkerhed
Disse ekstra kontroller har direkte konsekvenser for handelen: længere ventetider ved grænsen, højere omkostninger for eksportørerne og større usikkerhed omkring leveringen. Derfor vokser i Indien overbevisningen om, at man ikke kun skal tale om toldsatser og markedsadgang, men også om den måde, hvorpå europæiske regler for fødevaresikkerhed bliver anvendt.
Uden løsninger for implementeringen risikerer fordelene ved en handelsaftale ifølge indiske økonomer at forblive begrænsede. Samtidigt kommer opfordringen fra Bruxelles om at forbedre kvalitetskontrollen i Indien.
Forbedringer
Der peges især på et bedre kontrolsystem, fra dyrkning til eksport, med flere kontroller, bedre sporbarhed, anerkendte laboratorier og strengere overholdelse af reglerne. Kun på denne måde vil Indien kunne opfylde de nuværende europæiske krav.
Imens udvikler der sig i EU-institutioner en helt anden debat om brugen af pesticider. Landbrugsorganisationer og repræsentanter for den kemiske industri arbejder sammen for at få lempet de europæiske regler. De mener, at landmænd i EU ikke må blive mere belastet end deres konkurrenter i ikke-EU-lande.
Økologisk
Samtidig søges der alternativer til kemisk plantebeskyttelse. Således kører projekter for udvikling af biologiske løsninger, der skal reducere brugen af kemiske midler. Dermed eksisterer der indenfor og udenfor Europa samtidig vidt forskellige syn på fremtiden for plantebeskyttelse og de betingelser, hvorunder landbrugsprodukter kan handles internationalt.

