I de såkaldte 'tilbagekeer-centre' skal migranter indkvarteres under behandlingen af deres asylansøgning, eller hvor afviste asylansøgere fra EU-lande kan blive sendt tilbage til. Den italienske premierminister Meloni begyndte for et par måneder siden med et sådant center i Albanien, men det blev omstødt af italienske domstole.
Kristersson og Nehammer argumenterede for, at kun tyve procent af de afviste migranter rent faktisk forlader EU. Ifølge Kristersson er der brug for nye strategier for at håndhæve de eksisterende regler og sikre integriteten af migrationspolitikken. Nehammer tilføjede, at uden fælles handling står EU’s troværdighed på spil.
Planen forudsætter oprettelse af asylcentre i sikre tredjelande som Albanien eller Serbien, hvor migranter kan opholde sig, indtil deres situation er afklaret. Disse lande skulle til gengæld modtage økonomisk eller politisk støtte fra EU. Initiativet har ikke kun til formål at øge effektiviteten af udvisninger, men også at afskrække ulovlig migration, ifølge Kristersson.
Det politiske pres for at håndtere migration er højt. Højreorienterede partier i mange EU-lande presser på for strengere migrationslove. Under Det Europæiske Råd i oktober blev det allerede diskuteret, hvordan tredjelande kan spille en rolle i styringen af migrationsstrømme.
Kritik af planerne udebliver ikke. Menneskerettighedsorganisationer advarer om etiske dilemmaer og overtrædelser af internationale love i sådanne centre. Modstandere peger på risiciene ved at ‘outsourcere europæiske ansvar’ til lande uden for Unionen. Alligevel mener fortalere, at denne tilgang er nødvendig for at gøre migrationssystemet bæredygtigt.