Timmermans påpegede, at EU først må gennemgå grundlæggende reformer. Der har været talt om det i mange år, men der er stadig ikke truffet beslutninger. For eksempel bør små lande ikke længere have vetoret i store internationale spørgsmål eller forsvars- og udenrigspolitiske sager. Der bør også først indgås nye aftaler om mere og bedre europæisk samarbejde. Først derefter bør nye lande optages, lyder det fra nogle EU-ledere.
"Ukraine skal gennemføre mange reformer. Det er et land, der kæmper mod meget korruption. Præsident Zelenski gør virkelig sit bedste. Men det tager lang tid at have reformeret alt." Om lidt over to uger beslutter de 27 EU-regeringsledere på EU-topmødet, om optagelsesforhandlingerne med Ukraine kan begynde.
Timmermans var indtil nyligt EU-kommissær og højre hånd for Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Hun har i de seneste uger udtrykt sig mere optimistisk om Ukraines mulige optagelse. "Jeg er ikke enig med Von der Leyen," sagde Timmermans. Han er nu topkandidat for PvdA/GroenLinks, det nye kombinerede grøn-røde parti, og bliver snart premierminister eller oppositionsleder i Nederlandene.
Timmermans mener desuden, at det er uheldigt, at formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har nævnt årstallet 2030 som måldato for Ukraines optagelse. "Det er fuldstændig urealistisk og ikke fair over for ukrainere. Man holder dem en lokkemad frem, som man slet ikke kan levere på."
"Jeg forstår, at man siger til et land, der er involveret i en hård krig og kæmper for at bevare sin uafhængighed: Vi står skulder ved skulder i denne kamp. Men at medlemskab sker i 2030, er simpelthen ikke realistisk," understregede den tidligere EU-kommissær.
Også formanden for den store tyske landbrugsforening DBV, Joachim Ruikwied, brugte skarpe ord i sidste uge for at advare mod Ukraines optagelse i EU. Ifølge ham vil dette skridt svare til et ”exit” for familieejede landbrug fra EU. Ruikwied pegede på den store landbrugssektor i Ukraine og det forhold, at den gennemsnitlige gård i Ukraine er mange gange større end i EU.
En fælles landbrugspolitik med Ukraine involveret er derfor ’ikke mulig’, medmindre man accepterer, at det sker på bekostning af virksomheder i de nuværende EU-lande. Ruikwied forudså også, at de nuværende arealtilskud i den fælles landbrugspolitik (GLB) vil være fuldstændigt afskaffet om nogle år.
Direkte udbetalinger er stadig mindre fordelagtige for landmændene. Selvom landmænd fortsat har brug for en overgangsperiode, vil denne være slut senest i 2035, ifølge Ruikwied. De direkte udbetalinger er i forvejen halveret i de senere år og kunne snart falde til mindre end 100 euro per hektar. På DBV’s årsmøde opfordrede han til en grundig revision af den europæiske landbrugspolitik.