Det fremgår af en undersøgelse fra den hollandske Rigsrevision om de godt tusind "tvister" mellem Nederlandene og EU i perioden 2010 til 2020.
I denne periode blev der af Bruxelles selv samt af nationale og internationale organisationer og personer indgivet over tusind klager mod Nederlandene. Sammenlignet med andre EU-lande ligger Nederlandene i midterfeltet, når det gælder ukorrekt eller ufuldstændig implementering af EU-lovgivning.
I to tredjedele af alle sager førte den mundtlige administrative forhandling til, at Nederlandene tilpassede Haag-reglerne eller at Bruxelles accepterede den hollandske fortolkning.
Europa-Kommissionen fandt efter forhandlingen, at 164 klager var tilstrækkeligt begrundede og indledte formelle drøftelser med Nederlandene. Det handlede oftest om miljøspørgsmål, energipolitik eller mobilitet og transport. For eksempel fordi Nederlandene ikke opfyldte målet for energi fra vedvarende kilder. Det blev løst, idet Nederlandene på papiret købte vedvarende energi fra Danmark.
Ifølge Rigsrevisionen bliver mange sager ofte løst tidligt, men Haag-ministerierne drager få lærdomme heraf og gør lidt for egentlig koordinering. Hvordan overtrædelser af EU-ret opstår i Nederlandene, evalueres sjældent af ministrene.
Rigsrevisionen påpeger også, at kun sager, der fører til en retssag, bliver meldt til Andenkammeret, mens alle "løste" tvister forbliver upåagtede.
Mellem 2010 og 2020 gik Europa-Kommissionen i alt 67 gange videre med en overtrædelsesprocedure mod Nederlandene. I 24 tilfælde drejede det sig om sager med ministeriet for Infrastruktur og Vandforvaltning.
Det drejer sig om forskellige sager som Vandrammedirektivet og den ukorrekte implementering af den europæiske arrestordre. Problemet omkring PAS-ordningen opstod, fordi hollandsk politik stred mod EU's habitatdirektiv, som har eksisteret siden 1994.