Europæiske embedsmænd anerkender, at Ukraines optagelse har konsekvenser, der rækker videre end nødvendige reformer i Kiev. Omfanget af den store ukrainske landbrugssektor viser tydeligt, at der også inden for EU selv vil være behov for tilpasninger. Det drejer sig derfor ikke om en simpel standardudvidelse.
Ukrainske embedsmænd angiver, at det i samtaler med europæiske repræsentanter åbent bliver udtrykt, at Ukraine ikke kan sammenlignes med de mindre lande, der tidligere har tiltrådt. Landbrugssektorens omfang og struktur betyder, at eksisterende europæiske aftaler og EU's politiske rammer kommer under pres.
Samtidig erkendes det, at bekymringer inden for EU-landene delvist er opstået på grund af det billede, som Ukraine selv i årevis har formidlet. Ukraine blev præsenteret som en landbrugsmagt, hvilket hos EU-partnerne gav indtryk af, at sektoren ville dominere det europæiske marked.
Ifølge nogle ukrainske repræsentanter er dette billede overdrevet. Ukraine er ikke øverst i Europa, hvad angår størrelse på deres landbrugseksport. Denne perspektivering skal ifølge dem bidrage til at gøre optagelsesdebatten mere realistisk og befri diskussionen for oppustede forventninger og frygt.
Det der består, er, at Ukraine især er stærk i produktion af korn og olieholdige frø og opererer internationalt konkurrencedygtigt inden for disse områder. Samtidig erkendes det, at den ukrainske landbrugssektor er mindre stærk til at skabe høj merværdi i landbrugskæden.
Forberedelsen til EU-optagelse beskrives af de ukrainske repræsentanter selv som ufuldstændig. Den overordnede beredskab vurderes til omkring fyrre til femogfyrre procent. Kun et begrænset antal forhandlingskapitler scorer over gennemsnittet.
Ifølge involverede parter er reformer under normale omstændigheder mulige inden for nogle år, men det kræver tid både til lovgivning og implementering. Hurtige løsninger forventes ikke. Nogle kilder taler om mulig optagelse i 2028.
Diskussionen om omfanget og konsekvenserne for både det europæiske og det ukrainske landbrug viser, at optagelsen ikke blot er en teknisk tjekliste, men en proces, der påvirker eksisterende forhold. Både Ukraine og EU erkender, at gensidig tilpasning er uundgåelig, og at resultatet vil være afgørende for fremtiden for den europæiske landbrugspolitik.