De lokale myndigheder i den schweiziske kanton GraubĂŒnden har givet tilladelse til at skyde en ulv. Ulvejagt er mulig, fordi Schweiz, som ikke er medlem af EU, sidste Ă„r udvidede sin jagtlov.
En Ăžstrigsk ekspert i ulve og landskab omtaler den udvidede schweiziske jagtlov som et eksempel til en ny EU-ulvepolitik.
I lĂžbet af sommermĂ„nederne blev omkring 60 fĂ„r i GraubĂŒnden angrebet af ulve, heraf ti pĂ„ en hĂžjligt grĂŠssende eng nĂŠr landsbyen Klosters. Der fandt 15 angreb sted, og ulvene drĂŠbte mere end 10 fĂ„r pĂ„ beskyttede enge, hvilket opfyldte det lovbestemte krav for at udstede en jagttilladelse.
Tidligere var kriterierne i Schweiz meget strengere, sÄ der aldrig blev givet tilladelse til nedskydning. I 2020 blev der afholdt en folkeafstemning om en eventuel genÄbning af ulvejagten, men den blev afvist med en meget lille majoritet. Ikke desto mindre valgte den schweiziske regering at imÞdekomme mindretallets mening. Jagt er ikke 'ubetinget' frigivet, men undtagelserne er blevet udvidet.
Den schweiziske jagtlov fastslÄr nu, at det med DNA-bevis skal fastslÄs, at én og samme ulv inden for fire mÄneder mindst skal have angrebet en fÄreflok 15 gange. Mindst ti dyr skal vÊre blevet sÄret eller drÊbt. Derudover skal sÄdan en flok pÄ tidspunktet for angrebene have vÊret beskyttet eller overvÄget med hegn, indhegninger eller vagthunde.
Tilladelsen gÊlder kun for netop den ene ulv. Tidligere pÄ Äret blev en «forkert» ulv skudt et andet sted i Schweiz efter tilladelse. Schweiz lader ikke flere ulve drÊbe for at holde rovdyrbestanden lille, men lader kun de notoriske fÄredrÊbere skyde.
Endvidere mÄ der ikke udstedes for mange tilladelser pÄ kort tid. Antallet af ulve, der mÄ drÊbes i en kanton, mÄ ikke overstige halvdelen af antallet af unge ulve i flokken.
Den Þstrigske ulveekspert Gregor Grill fra Landwirtschaftskammer i Salzburg mener, at ogsÄ borgere i EU-landene skal have en stemme i forvaltningen af ulvebestanden. I stadigt flere EU-lande opstÄr der diskussioner om 'gener', efterhÄnden som ulven fra Þst og syd rykker stÊrkt frem mod nord og vest i Europa.
Grill finder det nonsens at pÄstÄ, at mennesker og ulve fredeligt skal leve side om side. Han pÄpeger, at enhver art har brug for sit eget habitat og leveomrÄde, men at FHH-habitatsdirektivet er forÊldet, fordi ulven ikke lÊngere stÄr som 'truet art' pÄ den rÞde liste. «Det er fuldstÊndig absurd at tale for en sameksistens mellem mennesker og rovdyr, for sÄdan noget har der aldrig vÊret».