De fire lande har i fællesskab bedt om igen at se på, hvordan russiske midler kan anvendes til yderligere finansiel støtte til Ukraine. Det drejer sig om mere end 200 milliarder euro i midler fra den russiske centralbank, der er frosset inde i EU.
Ukraine glæder sig over, at flere EU-lande igen ønsker at se på muligheden for at bruge de frosne russiske midler til at støtte Ukraine. Udenrigsminister Andri Sybiha takkede i en besked på X blandt andre sin kollega Tom Berendsen fra Nederlandene, et af landene, der ønsker at genåbne diskussionen.
Igen EU
Europa-Kommissionen understreger, at spørgsmålet aldrig helt er blevet fjernet fra dagsordenen. Efter det europæiske møde sidste december fortsatte undersøgelsen af de juridiske og tekniske muligheder for brugen af de russiske midler. Et tidligere forslag fik dengang ikke tilstrækkelig opbakning fra EU-landene.
Promotion
Emnet kan blive genoptaget i næste uge under et uformelt møde med EU’s udenrigsministre i Irland. Nederlandene, Sverige, Spanien og Polen ønsker at benytte dette tidspunkt til at give diskussionen nyt liv og søge efter nye muligheder.
Belgien
Størstedelen af de frosne russiske midler befinder sig hos Euroclear i Bruxelles. Derfor spiller Belgien en central rolle. Den belgiske regering har tidligere modsæt sig det foreslåede setup, primært på grund af mulige juridiske, finansielle og økonomiske konsekvenser ved brug af de russiske midler.
Belgien udelukker ikke principielt brugen af pengene til Ukraine, men forholder sig forsigtigt. Landet kræver en stærk tilgang, hvor risiciene begrænses. Også Nederlandene, Sverige, Spanien og Polen erkender, at spørgsmålet er komplekst, og at nye muligheder skal undersøges grundigt.
Deling af risiko
De fire lande ønsker derfor, at eksperter fra Europa-Kommissionen igen ser på mulige løsninger. Det skal sikres, at ét EU-land ikke påtager sig en uforholdsmæssig stor risiko. Eventuelle finansielle og juridiske risici skal deles af alle medlemslande i fællesskab.
Efter at der i december ikke blev nået til enighed om videre brug af de russiske midler, valgte EU-landene en anden løsning. Der blev etableret et europæisk rentefrit lån på 90 milliarder euro til Ukraine. De fire initiativtagere mener nu, at der derudover bør ses på supplerende finansieringsmuligheder.
Amerikansk?
En del af de 90 milliarder euro er øremærket til forsvar. Ved våbenindkøb gælder i udgangspunktet europæiske oprindelseskrav, men Ukraine kan få undtagelser, hvis europæiske producenter ikke hurtigt nok kan levere nødvendigt udstyr. Således fik Kiev tilladelse til at anskaffe amerikanske Patriot-raketter som en del af luftværnssystemerne.