Det irske EU-formandskab har fremlagt et revideret budget på 1,83 billioner euro for perioden 2028–2034. Det er 8 procent mindre end de næsten 2 billioner euro, som Europa-Kommissionen oprindeligt ønskede. Irland forsøger således at finde et kompromis mellem lande, der ønsker markante besparelser, og regeringer, som ønsker at beskytte eksisterende tilskud.
Mindre eller mere
Seks 'stramme' lande mener, at denne nedskæring er utilstrækkelig. Den tyske forbundskansler Friedrich Merz kalder forslaget et utilstrækkeligt grundlag for enighed. Også den hollandske finansminister Eelco Heinen stiller spørgsmål ved, om der kan komme en aftale i år. De seks lande ønsker at spare hundredvis af milliarder euro yderligere.
På den anden side står sytten lande, ledet af Italien, Spanien og Polen, som modsætter sig omfattende nedskæringer i landbrugssubsidier og regional støtte. Irland imødekommer denne gruppe ved kun at reducere disse tilskud med 3 procent, markant mindre end på andre budgetposter. Men landbrugsorganisationerne har principielt afvist selv denne begrænsede besparelse.
Promotion
Økonomi
De hårdeste nedskæringer rammer programmer, som EU bruger til at styrke sin økonomi. For kun to år siden blev tidligere EU-formand Draghi's forslag hyldet i EU-kredse som ’endelig at investere i en styrket, moderne europæisk økonomi’.
Det Europæiske Konkurrenceevnefond, inklusive forskning, får omkring 362 milliarder euro mod oprindeligt 409 milliarder. Også den internationale samarbejde reduceres væsentligt. Udgifterne til europæisk ledelse falder med næsten 9 procent.
Prioriteter
De nye besparelsesforslag skaber nye splittelser. Netop de stramme lande ønsker at sætte flere midler af til forsvar, sikkerhed, forskning og en stærkere europæisk industri. Irland forsøger at kombinere disse nye prioriteter med den eksisterende støtte til landmænd og regioner, men får kritik fra flere sider.
Også Europa-Parlamentet modsætter sig besparelserne. Europaparlamentarikere ønsker ca. 10 procent flere udgifter end det, Kommissionen har foreslået. De advarer om, at yderligere nedskæringer begrænser mulighederne for at investere i sikkerhed, økonomisk udvikling og andre europæiske prioriteter.
Skatter
Der er desuden uenighed om finansieringen. Irland foreslår nye europæiske afgifter, som årligt skal indbringe ca. 55 milliarder euro. Det drejer sig blandt andet om virksomheder, tobak, elektronisk affald og CO₂-udledning. Europa-Parlamentet ønsker desuden en europæisk skat på digitale tjenester, online spil og kryptogevinster på internettet.
Statslederne drøfter det irske forslag den 15. og 16. oktober, hvorefter fagministrene i EU-rådene kan tage det op i november. Irland ønsker at nå til enighed inden udgangen af december, før valgene i Spanien, Frankrig, Italien og Polen kan komplicere forhandlingerne yderligere. Alle 27 EU-lande skal godkende, og også Europa-Parlamentet skal give sin godkendelse.