Under ledelse af Cypern har EU-landene nu fremlagt et første modforslag, der ligger cirka 2 procent lavere end Kommissionens plan. Det svarer til en reduktion på over 32 milliarder euro. Det bliver tydeligt, at EU-landene ønsker en anden økonomisk kurs end både Kommissionen og Europaparlamentet.
Det bemærkelsesværdige er, at de foreslåede besparelser især rammer programmer for konkurrenceevne og EU's eksterne indsats. Udgifterne til landbrug og regional udvikling forbliver derimod stort set uberørte. Især lande, der modtager store beløb fra landbrugs- og samhørighedsfondene, har kæmpet for at bevare disse budgetter.
Landbrugsbudget
Promotion
Der tegner sig fortsat en politisk skillelinje inden for EU. En gruppe lande ønsker at beskytte landbrugs- og regional støtte, mens andre lande insisterer på et mindre og mere prioriteret landbrugsbudget, der fokuserer på nye prioriteter. Blandt andet Tyskland og Nederlandene hører til de lande, som taler for tilbageholdenhed i udgifterne, men de accepterer også milliardbesparelser på landbrugspolitikken.
Europaparlamentet ser meget anderledes på planerne for de kommende år. EU-politikerne mener, at EU netop har brug for mere økonomisk råderum for at kunne nå sine mål. Især de seneste år har Bruxelles store planer om mere autonomi inden for verdenshandel og forsvar. Derfor modsætter de sig en reduktion af budgettet og fastholder nedskæringen på landbrugsfondene.
Nye indtægter
Ud over diskussionen om udgifterne kæmper man også en hård kamp om EU's indtægter. Europa-Kommissionen ønsker at åbne nye indtægtskilder til at finansiere budgettet. Der er fremsat flere forslag, men de møder stor modstand i flere EU-lande.
Forhandlingerne om disse såkaldte ’egenmidler’ er nu gået i stå på grund af store uenigheder mellem de nationale regeringer. Mange lande frygter, at nye europæiske afgifter vil gå ud over nationale indtægter eller pålægge virksomheder og borgere nye byrder. Derfor har Bruxelles bedt disse lande selv komme med forslag til nye indtægter.
Spil og væddemål
Europaparlamentet forsøger samtidig at lægge nye muligheder på bordet. Blandt andet overvejes en skat på online spil og afgifter for globale teknologivirksomheder. Især en europæisk spilskat får stor opmærksomhed. Ifølge beregninger kunne en sådan afgift indbringe omkring 13 milliarder euro i løbet af hele den syvårige budgetperiode.
Om sådanne planer bliver virkelighed, er endnu usikkert. Til nye europæiske skatter kræves samtykke fra alle medlemsstater. Da flere lande allerede har indtaget en kritisk holdning, lover forhandlingerne om det europæiske budget – som tidligere – at blive en lang og vanskelig proces.