Den Europæiske Miljøkommissær Virginius Sinkevicius mener, at ulve og landbrug skal kunne eksistere side om side. Han mener ikke, at jagten på ulve bør genåbnes. Ifølge Sinkevicius bør fokus ligge på at beskytte græssende kvæg ved at opsætte hegn og bygge nattelejre og stalde.
Angreb fra ulve på får, geder og kvæg er i hele Europa støt stigende gennem årtier. I hele Europa er der aktuelt registreret mere end 17.000 ulve. Sinkevicius understregede mandag i Bruxelles, at EU’s habitatdirektiv ikke behøver at blive ændret for at holde ulvebestanden under kontrol.
EU-landene har allerede mulighed for som undtagelse at tillade nedskydning af problemulve. Nogle EU-medlemslande har allerede benyttet sig af fritagelsesmuligheden i EU’s habitatdirektiv. I denne EU-variant af Bern-konventionen (‘den røde liste’) regnes ulven som et af de mest beskyttede dyr.
Østrig opfordrede til for første gang i over 30 år at revidere det forældede beskyttelsesdirektiv og fik støtte fra 16 EU-medlemslande på Landbrugsrådet i Bruxelles i mandags. De opfordrede også til ensartet overvågning af ulve i hele Europa; i dag gør hvert land det stadig individuelt.
De bjergrige og skovrige EU-lande anmodede Europa-Kommissionen om at indplacere ulven i en lavere kategori, ligesom ikke-EU-landet Schweiz. Miljøkommissær Sinkevicius påpegede, at EU ikke kan ændre Bern-konventionen, men kan ændre sine egne gennemførelsesregler. Og ifølge ham tillader disse allerede nu nedskydning af problemulve.
Men de seksten EU-lande ønsker ikke blot tilladelse til at dræbe ‘en enkelt ulv’ bagefter, men ønsker via jagttilladelser på forhånd at kunne styre størrelsen af ulverederne.
De bad også om mere økonomisk støtte til den allerede eksisterende skadesordning, som kun udbetaler standarderstatninger. Der gives også et begrænset tilskud til opførelse af hegn og indhegninger, men ikke til permanent overvågning. Det fremtidige Fælles Landbrugspolitik (FLP) støtter sådanne tiltag og finansierer 100 procent af investeringerne, oplyser Bruxelles.