Regeringslederne fra de 27 EU-lande lykkedes ikke under deres todages topmøde i Bruxelles at nå til enighed om det europæiske flerårige budget for 2028–2034. Et ekstra topmøde den 26. november skal bryde dødvandet.
Formand António Costa for Det Europæiske Råd skal da komme med et justeret forslag. Han vil i de kommende uger forhandle med Europa-Kommissionen og enkelte regeringer om mulige besparelser og nye indtægter. Costa ønsker at nå en aftale inden jul, men flere regeringsledere tvivler på, om det er realistisk.
Flere besparelser
Det nuværende kompromisforslag fra det irske EU-formandskab indebærer cirka 160 milliarder euro mindre udgifter end det, Europa-Kommissionen oprindeligt foreslog. Det er ikke nok for Tyskland, Nederlandene, Østrig, Sverige, Danmark og Finland. De mener, at EU bør reducere sine udgifter yderligere, da også de nationale budgetter er under stor finansiel pres.
Promotion
Især den tyske forbundskansler Friedrich Merz presser på for flere besparelser. Han mener, at de foreslåede europæiske udgifter er for høje og ønsker, at Bruxelles i højere grad fokuserer på konkurrenceevne og forsvar. Modstående står lande, som ønsker at undgå, at eksisterende europæiske støtteprogrammer beskæres.
En gruppe på seksten EU-lande modsætter sig reduktion af landbrugsstøtte og finansiel hjælp til fattigere regioner. De frygter, at disse traditionelle europæiske udgifter må nedskæres for at finansiere nye (økonomiske og militære) prioriteter. Det dækker ikke blot over interesser mellem rigere og fattigere medlemslande, men også forskellige opfattelser af EU's fremtidige opgaver.
Ny skat
Rådsformand Costa forsøger at bygge bro over uenighederne ved at foreslå nye europæiske indtægter (læs: skatter). Der tænkes på afgifter på tobak, elektronisk affald og CO₂-udledning. Også skatter på store teknologivirksomheder, kryptovaluta og spilindustrien nævnes. Med ekstra indtægter skulle de nationale regeringer bidrage mindre til det fælles budget.
Men også her er der stor uenighed. Frankrig anser nye europæiske indtægter som en nødvendig betingelse for en budgetaftale. Sverige er skeptisk over fordelene, og den belgiske premierminister Bart De Wever advarer om, at nye skatter ikke er en mirakelkur. Desuden skal alle 27 medlemslande individuelt godkende sådanne tiltag.
Europa-Parlamentet
Også Europa-Parlamentet modsætter sig gennemgribende besparelser. Parlamentsformand Roberta Metsola mener ikke, regeringslederne konstant kan fastsætte nye europæiske ambitioner og samtidig reducere de nødvendige midler. Hun advarer især mod besparelser på forsvar, videnskabelig forskning, infrastruktur og katastrofebeskyttelse. Uden tilstrækkelige finansielle midler truer Parlamentet med at afvise det nye budget.
Valg
Kommissionsformand Ursula von der Leyen advarer desuden om, at det irske forslag halverer det finansielle råderum til uforudsete kriser. Ifølge hende har EU faktisk lært, hvor vigtig sådan en reserve er, i de senere år. Forhandlingerne kompliceres yderligere af valg denne efterår i Spanien og næste år i Frankrig, Italien og Polen. Især den franske præsident Emmanuel Macron presser derfor på for en aftale inden årets udgang.