Europa-Kommissionen ønsker at modernisere og forenkle reglerne for udarbejdelsen af de årlige budgetter for EU-landene. Dermed kan også størrelsen af deres årlige bidrag til EU komme til at blive genstand for ny debat. Især de europæiske budgetregler i det såkaldte Stabilitets- og Vækstpagts er for komplekse.
Ifølge EU-kommissær Paolo Gentiloni (Økonomi) er den nuværende økonomiske situation i EU-landene også anderledes end for ti år siden. Stabilitet forbliver det vigtigste mål, men der er behov for hastende tiltag, der stimulerer økonomisk vækst, og vi skal sætte enorme investeringer i gang for at kunne håndtere klimaforandringerne, sagde Gentiloni.
De nuværende budgetregler bestemmer blandt andet, at et eurolands budgetunderskud ikke må overstige 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP), og den offentlige gæld maksimalt 60 procent af BNP. Hvis et EU-land ikke overholder disse grænser, vil de øvrige EU-lande blande sig, da for store underskud i ét land kan føre til, at euroens valutakurs kommer under pres, hvilket kan give problemer for andre EU-lande. Desuden kan lande, der befinder sig i dårlige økonomiske forhold, i visse tilfælde gøre krav på økonomisk støtte fra EU-fonde.
Offentliggørelsen af undersøgelsen af nye økonomiske kriterier for EU-budgetterne falder nogenlunde sammen med det særlige EU-topmøde, som EU-præsident Charles Michel holder om to uger i Bruxelles om EU’s flerårige budget. Regeringslederne og ministrene fra EU-landene er uenige om den maksimale størrelse af EU-udgifterne, fordi de ikke ønsker at øge deres årlige nationale bidrag eller kun gøre det minimalt.
Derfor inviterer Kommissionen de interesserede parter, herunder de øvrige europæiske institutioner, nationale myndigheder, sociale partnere og det akademiske samfund, til at deltage i en debat om, hvordan systemet for økonomisk overvågning og kontrol kan forbedres. Senest ved udgangen af i år ønsker Europa-Kommissionen at have de nye aftaler på plads.
De fleste EU-lande går ind for en forenkling af budgetreglerne, men EU’s finansministre er meget uenige om, hvordan dette skal gribes an. De nuværende regler virker godt til at reducere budgetunderskud, som det for nylig blev demonstreret i Italien og Grækenland, men ikke til at mindske overskud i andre EU-lande. Især Holland burde ifølge nogle lande bruge flere af opsparingerne og reserverne til fordel for svagere EU-lande.
Den hollandske minister Wopke Hoekstra har tidligere argumenteret for, at de europæiske regler skal føre til bæredygtige offentlige finanser. Han har tidligere gjort det klart i Bruxelles, at de af EU beregnede hollandske ‘reserver’ giver et forvrænget billede, fordi Bruxelles også medregner pensionfondsmidlerne.
I mange EU-lande er pensionernes indtægter og midler baseret på et skattesystem, hvilket betyder, at pensionsfondene mere eller mindre kan styres af staten. I Holland ejes pensionsfondene af arbejdsgivere og arbejdstagere og ikke af staten, og pensionsreserverne er ikke en national reserve.