Delmålet for året 2040 ses som et afgørende skridt mod fuld klimaneutralitet i 2050. Der er uenighed om omfanget og udformningen af målsætningen. Miljøministrene diskuterede planerne torsdag, men påpegede bagefter, at stats- og regeringscheferne kan træffe den endelige beslutning næste måned.
Stats- og regeringslederne vil behandle sagen den 23. oktober i Bruxelles. Derefter vil det danske EU-formandskab indkalde til et ekstra møde med miljøministrene. Uenigheden finder sted på et følsomt tidspunkt. Europa skal nemlig afgive troværdige forslag rettidigt inden FN’s kommende klimatopmøde.
Uden en aftale risikerer EU-landene, at EU undergraver sin internationale rolle som klimaleder. Som en nødforanstaltning er der nu aftalt et ’midlertidigt signal’. En sådan ’erklæring’ vil være vejledende, men indeholder ikke en bindende målsætning, blot et målestimat. Det skal skabe klarhed udadtil, samtidig med at der internt er rum til videre forhandlinger.
Et vigtigt stridspunkt er spørgsmålet om, hvorvidt investeringer uden for EU kan tælle med som reduktion. Fortalere ser udenlandske kulstofkreditter som en mulighed for hurtigere at reducere udledninger globalt og støtte innovative projekter. Modstandere frygter, at dette vil fjerne incitamentet for EU-landene til at gøre mere selv.
Klimakommissær Wopke Hoekstra understreger, at 2040-målet er nødvendigt for at holde kursen mod 2050. Uden et klart delmål trues det endelige mål om klimaneutralitet af at blive uklart. Samtidig fremhæver nogle lande behovet for at tage økonomiske konsekvenser og energisikkerhed med i vurderingen.
Lande som Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Malta er imod en for ambitiøs tekst, og også store lande som Tyskland og Frankrig er forsigtige. I den anden lejr står lande som Spanien og Sverige, der ikke ønsker at sænke barren for meget. Det nuværende EU-formandskab (Danmark) ønsker at nå et kompromis allerede til efteråret.
Det, der er klart, er, at diskussionen om 2040-målet vil præge europæisk politik i de kommende måneder. Resultatet bliver afgørende for Europas troværdighed som global aktør på klimaområdet og for den kurs, kontinentet vil følge i de kommende årtier.
På det seneste har der i mange EU-lande lydt flere og flere stemmer, der siger, at EU står over for meget store økonomiske forpligtelser i de kommende år (omstilling af industrien, opbygning af europæisk forsvar osv.), og at tidligere lovede investeringer og tilskud til klima og miljø bliver måttet udskydes.