Landbrugsministrene bestemmer formelt ikke deres regeringers handelspolitik, men de hører til blandt de hårdeste kritikere af aftalen, som ville åbne EU-markederne for mere oksekød og fjerkræ fra Mercosur-landene Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.
Ministerne er især interesserede i, om Italien og Frankrig er villige til at opgive deres indvendinger mod aftalen med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Begge lande har i årevis haft en kritisk holdning, men de seneste dages signaler peger på en mulig mere lempelig tilgang. Alligevel kan den politiske situation i Frankrig (faldet af Bayrou-regeringen) igen forsinke processen.
Landbrugsorganisationer frygter, at aftalen vil oversvømme deres markeder med billigere kød og mejeriprodukter. Samtidig oplyser Europa-Kommissionen, at de har løsninger klar, såsom en betydeligt udvidet kompensationsfond, til at dække tab for landmændene.
Selvom landbrugsministrene formelt ikke træffer beslutninger om handelsspørgsmål, følges deres drøftelser i København nøje. Deres vurdering betragtes som en politisk pejlemærke. Men deres største fokus er især på flerårig finansiering af den fælles landbrugspolitik.
Set i det lys er Mercosur kun «en lille ting, vi egentlig burde have håndteret for længst», som en EU-embedsmand sagde i korridorerne. Samtidig rækker diskussionen sig til det europæiske flerårige budget for 2028-2034. Her ligger et markant fald i landbrugsbudgettet på bordet, fra cirka 380 milliarder til omkring 300 milliarder euro.
Det Europæiske Råd har allerede taget skridt til at forenkle landbrugspolitikken. Det drejer sig blandt andet om at lette administrative byrder og skabe mere plads til national tilpasning. Det danske formandskab lægger vægt på modernisering og grøn omstilling, men også på at bevare konkurrenceevnen.
Den politiske debat omhandler også stærkt fremtiden for Ukraine i EU. Landet anses som en vigtig producent af korn og andre landbrugsafgrøder. En mulig optagelse ville ændre balancen inden for europæisk landbrug markant. Især Polen, Ungarn og Tjekkiet ser det som en trussel og forsøger at bremse processen.
Sammenfaldet af alle disse spørgsmål – Mercosur-aftalen, det nye budget, interne reformer og en mulig udvidelse med Ukraine – gør mødet i København til et vigtigt øjeblik. Det, der nu kun er et uformelt møde, vil i de kommende måneder vise sig at blive vejledende for fremtiden for den europæiske landbrugspolitik.