Lagarde fratræder den 7. februar 2027, otte måneder før hendes embedsperiode oprindeligt udløb. Den tidligere franske finansminister har stået i spidsen for ECB siden 2019. Hendes afgang gør det muligt at udnævne en ny formand, inden Frankrig i april vælger en efterfølger til præsident Macron.
Le Pen
Den nuværende franske præsident kan dermed stadig påvirke ECB-udnævnelsen. Blandt de europæiske regeringer er der bekymring for, at et valgsejr til Marine Le Pen vil komplicere forhandlingerne om efterfølgeren. Macron kan ikke selv stille op igen ved det franske præsidentvalg.
Den tyske forbundskansler Friedrich Merz har annonceret, at de europæiske regeringschefer vil udpege en efterfølger inden årets udgang. Udnævnelsen bliver en del af forhandlingerne mellem EU-landene, hvor både kandidaternes økonomiske holdninger og nationale interesser spiller ind.
Lagarde har selv oplyst en anden årsag til sin tidlige afgang. Hun ønsker sin frihed tilbage for at kunne udtale sig om politiske og samfundsmæssige spørgsmål. Som ECB-formand skal hun opretholde politisk neutralitet. Lagarde har afvist at stille op som kandidat ved det franske præsidentvalg.
Besparelser
Muligheden for at Le Pen kommer til magten spiller også ind i lyset af Frankrigs økonomiske problemer. Den høje statsgæld og stigende renter presser de offentlige finanser yderligere. Le Pen har udtalt, at ECB bør hjælpe med at løse Frankrigs økonomiske udfordringer.
Der er uenighed om dette. Økonomer advarer om, at finansiel hjælp fra ECB uden budgetdisciplin vil skabe en farlig præcedens. Centralbanken bør kun støtte Frankrig, hvis Paris er villig til at bringe sine offentlige finanser i orden (læs: gennemføre kraftige besparelser). Det kan betyde, at den nye ECB-formand kommer til at stå over for en kommende fransk regering.
To kandidater
Til efterfølgelse af Lagarde nævnes især to tidligere centralbankformænd: hollænderen Klaas Knot og spanieren Pablo Hernández de Cos. Knot ledte De Nederlandsche Bank fra 2011 til 2025, og De Cos ledede den spanske centralbank fra 2018 til 2024. Begge har bred international erfaring og har oplevet tidligere europæiske finanskriser.
Knot er kendt som fortaler for en streng inflationspolitik, selvom han under Lagarde blev mere pragmatisk. De Cos lægger mere vægt på økonomisk vækst, men har også støttet renteforhøjelser og kritiseret sin egen regering for udskudte reformer. Deres økonomiske holdninger er derfor tættere på hinanden, end deres ry antyder.
Andre funktioner
Politiske aftaler kan i sidste ende afgøre sagen. Ud over formandsposten bliver også positionerne som cheføkonom Philip Lane og bestyrelsesmedlem Isabel Schnabel ledige inden for ECB. Frankrig og Tyskland har interesse i fordelingen af disse stillinger. De europæiske regeringsledere skal derfor ikke kun vælge en ny formand, men også forhandle om den fremtidige ledelse af ECB.
