Den retlige konflikt drejer sig om et lån på 150 millioner euro, som skal fungere som startkapital for et større våben- og forsvarsprogram. Kommissionen ser dette beløb som et første skridt i en langt større investeringsplan på mange milliarder. Ifølge Europa-Parlamentet er der imidlertid tale om en beslutning, der kræver demokratisk kontrol.
Den retlige proces har især en symbolsk betydning. Sagen handler mindre om det præcise beløb og mere om magtbalancen inden for de europæiske institutioner. For Parlamentet er demokratisk kontrol det centrale. For Kommissionen prioriteres hurtig handling i en tid, som den mener kalder på umiddelbare tiltag.
Kritikken er ikke rettet mod forøgelsen af forsvarsudgifterne, men mod den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført denne forøgelse. Parlamentsmedlemmer mener, at de europæiske institutioner kun kan træffe sådanne beslutninger i fællesskab. De opfatter Kommissionens indgreb som en undergravning af deres rolle.
Kommissionen forsvarer sin fremgangsmåde med henvisning til nødvendigheden. Kommissærerne fremhæver, at Europa hurtigt må styrke sin forsvarsindustri for at fremme ny produktionskapacitet og innovation. Beløbet på 150 millioner euro skal udgøre en løftestang for yderligere investeringer, som i de kommende år vil nå op i flere titusinder af milliarder.
Kravet om flere europæiske forsvarsudgifter udspringer direkte af den stigende trussel fra Rusland. Bruxelles advarer om, at den russiske aggression bevæger sig stadig mere mod vest. For at kunne give et passende svar finder Kommissionen store og hurtige investeringer i egen våben- og forsvarsindustri uundgåelige.
Derudover spiller støtten til Ukraine en central rolle. Kommissionen mener, at EU på længere sigt skal forberede sig på et større ansvar. Da USA tilsyneladende bliver mindre involveret, skal EU selv sikre yderligere militær støtte til Kyiv.
Parlamentet i Strasbourg er fortsat splittet om, hvordan midlerne bedst kan anvendes. Nogle grupper presser på for en styrkelse af fælles europæiske programmer, mens andre foretrækker nationale forsvarsprojekter. Denne politiske uenighed er uafhængig af den juridiske strid, men komplicerer beslutningsprocessen yderligere.
Formand Roberta Metsola annoncerede, at Parlamentet vil indbringe sagen for EU-Domstolen. Dermed ønsker de folkevalgte at skabe en præcedens: beslutninger om forsvarsbudgetter må ikke træffes uden deres samtykke. De kommende måneder vil vise, hvordan Domstolen vurderer kompetencespørgsmålet.