Underskriverne af brevet – herunder Italien, Østrig, Danmark og Polen – opfordrer til en “åbenhjertig samtale” om, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedskonvention anvendes. De mener, at denne konvention, og især fortolkningerne heraf af europæiske dommere, i praksis alt for ofte står i vejen for udvisning af personer uden opholdstilladelse.
De ni lande ønsker at formalisere debatten om dette under et kommende europæisk topmøde, men det er endnu uklart, om der er tilstrækkelig opbakning til det inden for EU. Indholdet i det fælles brev er endnu ikke fuldt ud offentliggjort.
Deres kritik retter sig især mod afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Ifølge de ni lande har domstolen for lidt fokus på nationale sikkerhedsinteresser.
Initiativet følger en tidligere aftale mellem EU’s regeringsledere om at udvide begrebet ”sikkert tredjeland”. Det betyder, at asylansøgere kan overføres til lande uden for EU, hvor de skal afvente deres asylprocedure. Denne tilgang passer ind i bredere bestræbelser på at begrænse migrationsstrømme til EU.
Menneskerettighedsorganisationer har fremført hård kritik af denne nye tilgang. De påpeger, at EMD og andre EU-institutioner tidligere gentagne gange har fastslået, at migranters rettigheder ikke må undermineres, heller ikke når det drejer sig om personer, der er mistænkt for eller dømt for forbrydelser.
Italiens premierminister Meloni mener, at det er nødvendigt at revidere de nuværende europæiske menneskerettighedsrammer for at imødegå ”misbrug af systemet”. Hun sagde, at retten til beskyttelse ikke må føre til permanent tilstedeværelse af personer, der udgør en fare for samfundet.
Samtidig lyder der også kritik af denne kurs inden for EU. Blandt andet advarer socialistiske partier og nogle EU-kommissærer om, at undermineres rettspraksis fra EMD kan svække hele systemet for menneskerettighedsbeskyttelse i Europa. De frygter, at det medfører ulighed for loven og vilkårlige udvisninger.