Udvistningen fandt sted kort før det azerbajdsjanske præsident Ilham Alijevs besøg i Georgien. Netop dette timing gav sagen ekstra vægt og fik udvisningen til straks at blive betragtet som politisk følsom.
Den azerbajdsjanske journalist, som var flygtet til Georgien, blev anholdt sent om aftenen. Samme nat blev han fremstillet for en dommer, og tidligt om morgenen blev det besluttet, at han skulle forlade landet. Udvisningen blev herefter næsten øjeblikkeligt fuldbyrdet.
Som formel årsag blev anført, at han online skulle have fornærmet det georgiske politi. Denne beskyldning blev brugt i retssagen som grundlag for hans fjernelse fra Georgien.
Promotion
Udskydelse ved EU-domstolen
Sideløbende havde der længe verseret en anden juridisk sag. Aserbajdsjan havde i længere tid forsøgt at få ham i deres varetægt. I den forbindelse havde EU-Domstolen tidligere fastslået, at hans udlevering ikke måtte finde sted, mens hans sag stadig var under behandling. Det er netop derfor, at forløbet nu har skabt ekstra opsigt.
Efter hans ankomst til Aserbajdsjan opstod der igen uklarhed. Først kom meldingen om, at han var anholdt. Senere blev det oplyst, at han var blevet løsladt igen. Også efter løsladelsen forblev hans situation usikker. Kernen i sagen ændrede sig dermed ikke: han mistede Georgien som opholdssted og befandt sig igen i Aserbajdsjan, hvor der allerede var et stærkt pres omkring hans sag.
Uklarhed
Det, der gør denne sag særligt bemærkelsesværdig, er kombinationen af hurtighed, timing og uklarhed. En natlig anholdelse, en dom få timer senere, en udvisning umiddelbart efter samt en kort tilbageholdelse efter ankomsten udgør tilsammen en hændelseskæde, der har forløbet usædvanligt hurtigt.
Det er fortsat uklart, hvor vidt hans muligheder for at forsvare sig lige før afrejsen var, og hvad hans præcise juridiske status nu er. Mens fakta om anholdelsen, udvisningen, ankomsten og løsladelsen i store træk stemmer overens, er de langsigtede konsekvenser af sagen endnu ikke fuldt afdækket.