Af dommene fremgår det, at en polsk par, der giftede sig i Tyskland, men ikke fik anerkendelse i Polen, har retten på deres side. Ifølge dommerne krænker denne afvisning de rettigheder, som EU-borgere skal kunne udøve i alle EU-lande. Parrets familieliv skal også juridisk anerkendes i hjemlandet.
Dommerne fastslår, at alle regeringer skal behandle udenlandske ægteskaber lige, uanset deres egne nationale regler vedrørende ægteskaber mellem personer af samme køn. EU-landene må beholde deres eget ægteskabslovgivning, men skal samtidig respektere EU-borgeres frie bevægelighed og familieliv.
Domstolen påpeger, at de polske begrænsninger berører en grundlæggende rettighed: den frie bevægelighed inden for EU. Når et ægteskab er indgået i ét EU-land, skal borgerne kunne regne med, at det også har retsvirkning i et andet land.
Dommerne understreger, at nægtelse af at anerkende et homoseksuelt ægteskab har direkte indflydelse på parrets daglige liv. Det drejer sig blandt andet om opholdsstatus, administrative procedurer og adgang til juridisk beskyttelse, som normalt følger med et anerkendt ægteskab.
Den polske lov anerkender ikke nogen form for ægteskab eller registreret partnerskab for par af samme køn. Ifølge dommerne betyder dette, at Polen ikke tilbyder et passende juridisk rammeværk til at sikre familielivet for disse borgere.
EU-Domstolen har tidligere fastslået, at Polen på dette punkt svigter. Tidligere retspraksis har fastslået, at manglen på regler for par af samme køn strider mod retten til respekt for privat- og familieliv. Denne nye dom er en fortsættelse heraf.
Også i den seneste afgørelse henvises der til behovet for en lovmæssig anerkendelse, der giver stabilitet og klarhed for de berørte par. Domstolen understreger igen, at fraværet af en sådan ordning udgør en vedvarende krænkelse af EU-borgernes rettigheder.
Den polske regering skal nu tage skridt til at anerkende udenlandske ægteskaber. Selvom afgørelsen ikke pålægger pligt til at indføre homoseksuelt ægteskab nationalt, tvinger den til anerkendelse af ægteskaber indgået i andre EU-lande for at beskytte borgernes rettigheder.

