Europa-Kommissionen ønsker at gøre procedurerne omkring pesticider og biocider enklere og hurtigere. Ifølge forslaget tager de nuværende regler for lang tid og hæmmer innovation og tilgængeligheden af nye hjælpemidler til landmænd.
Et vigtigt element er at fremskynde godkendelsen af biologiske bekæmpelsesmidler. Disse midler er baseret på naturlige processer og anses for nødvendige for et mere bæredygtigt landbrug. Lige nu falder sådanne naturlige midler under regler, der er designet til syntetiske kemiske midler.
Godkendelsen af biologiske midler i Europa tager væsentligt længere tid end andre steder. Det skulle bremse investeringer og forsinke innovation. Ved at præcisere definitioner og strømline procedurer ønsker Bruxelles at indhente denne forsinkelse.
Der vil også komme nye tiltag for brugen af eksisterende kemiske pesticider. For eksempel behøver genvurderinger af kemikalier at finde sted sjældnere. I visse tilfælde kan pesticider blive på markedet længere uden fuld genvurdering.
Det foreslås også, at midlertidigt forbudte stoffer kan bruges i en længere overgangsperiode, som kan vare op til yderligere tre år. Derudover får EU-landene færre forpligtelser til altid at tage de nyeste videnskabelige indsigter i betragtning ved deres vurderinger.
Den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed EFSA’s rolle styrkes. Ved at organisere vurderinger af nye bekæmpelsesmidler mere centralt ønsker Kommissionen at mindske forskellene mellem EU-landene og fremskynde beslutningsprocessen. Dette skal føre til mere ensartet anvendelse af reglerne inden for EU.
Kritikere advarer om, at forenkling af pesticidregler kan betyde deregulering. De hævder, at reglerne netop er til for at beskytte mennesker, natur og miljø. Ifølge dem skifter byrderne især til øget sundheds- og miljørisiko.
Fortalere understreger, at forslaget ikke underminerer sikkerheden, men moderniserer et forældet system. De peger på, at uden hurtigere procedurer vil landmænd skulle vente mange år på nye midler, mens andre steder allerede benytter innovationer. Om forenklingen fører til mere bæredygtigt landbrug eller tværtimod øgede risici, forbliver et diskussionsemne.