Ifølge Europa-Kommissionen overtræder både (det amerikanske) Meta og (det kinesiske) TikTok den europæiske lovgivning om digitale internettjenester, DSA. Platformene giver EU-tilsynsmyndigheder utilstrækkelig adgang til brugsdata, hvilket gør overvågning af skadeligt eller ulovligt indhold næsten umuligt.
Meta, ejer af Facebook og Instagram, beskyldes desuden for fortsat ikke at give brugerne en nem måde at rapportere ulovligt indhold på eller at anfægte beslutninger om moderation. Dermed skulle virksomheden ikke respektere sine kunders rettigheder tilstrækkeligt.
Meta afviser, at det overtræder de europæiske regler. Virksomheden oplyser, at den siden DSA's indførelse har gennemført ændringer i sine procedurer for indberetning af indhold, klager og adgang til data. Ifølge Meta opfylder disse EU-kravene.
Også TikTok afviser anklagerne og understreger, at gennemsigtighed er vigtig for dem. Virksomheden påstår, at Kommissionens krav bringer DSA og den europæiske databeskyttelsesforordning GDPR i konflikt med hinanden og beder tilsynsmyndighederne om klarhed over, hvordan begge regler kan forenes.
Europa-Kommissionen betegner de interne procedurer hos begge platforme som "overdrevent byrdefulde". Forskere modtager ofte ufuldstændige eller upålidelige data på grund af langsomme og komplekse adgangsregler, hvilket fortsat gør det umuligt at afgøre, om mindreårige internetbrugere er tilstrækkeligt beskyttet.
Hvis de foreløbige fund bekræftes, kan Meta og TikTok få bøder på op til seks procent af deres globale omsætning. Virksomhederne har nu mulighed for at indsende deres forsvarsskrifter og tilpasse deres arbejdsmetoder, før Bruxelles træffer en endelig afgørelse.
Undersøgelserne af Meta og TikTok er en del af bredere EU-indsatser for at begrænse store teknologivirksomheders magt. Samtidig forsvarer Apple sig i Luxembourg mod lignende europæiske tiltag under Digital Markets Act.
De europæiske regler fører samtidig til spændinger i handelsrelationerne mellem Bruxelles og Washington. Den amerikanske præsident Trump har tidligere kaldt de digitale love "konkurrenceforvridende" og "censur". Ikke desto mindre fastholder Kommissionen sin linje om, at også digitale platforme – ligesom andre virksomheder – skal kunne stilles til ansvar for deres forretningspraksis.