Den nye plan skal gøre det lettere for virksomheder og investorer at lægge penge i projekter, der bidrager til naturgenopretning, såsom genopretning af vådområder, skove eller kystområder.
Miljøkommissær Jessika Roswal understreger, at sådanne investeringer ikke blot er gode for miljøet, men også økonomisk kan betale sig. Hun påpeger, at naturbeskyttelse repræsenterer en værdi, som i øjeblikket udnyttes utilstrækkeligt.
Med initiativet tilslutter Bruxelles sig tidligere tiltag for at inddrage private midler i andre miljømål. Man har i længere tid samarbejdet med den private sektor om at forbedre luftkvaliteten, reducere vandforurening og fremme bæredygtige landbrugsmetoder. Bruxelles ønsker med dette nye forslag at anvende samme logik på biodiversitet.
Kernen i planen er såkaldte 'naturkreditter', en slags omsættelige aktier, der skal gøre virkningen af et projekt på naturen målbar. Sådanne projekter vil derefter få en slags EU-godkendelsessignal. Det er meningen, at der skal opstå et frivilligt marked for disse kreditter ved siden af eksisterende offentlig finansiering.
Miljøorganisationerne reagerer blandet. De ser muligheder for at tilføre naturprojekter ekstra investeringer, men advarer om, at private midler ikke må opfattes som en erstatning for offentlige budgetter. Bruxelles skal ifølge dem selv fortsat investere tilstrækkeligt i naturpolitik. Uden en stærk offentlig indsats risikerer forslaget - mener de - at blive en skueproces, der skjuler de eksisterende underskud.
En anden bekymring er, at planerne kan føre til 'greenwashing', hvor investorer med relativt små bidrag alligevel opkøber et grønt image. Hvis virksomheder kan fremsætte påstande om miljøgevinster via naturkreditter uden at reducere deres egne skadelige aktiviteter, risikerer man at blive distraheret fra strukturelle tiltag.
Europa-Kommissionen erkender denne risiko og lover en robust ramme for transparens og kontrol. Kommissionen ønsker efter egne udsagn at forhindre, at det nye system åbner mulighed for misbrug eller uberettigede påstande om økologiske gevinster.
Planen er en del af EU’s bredere indsats for at gennemføre naturgenopretningsloven og nå målene i den europæiske Green Deal. Ifølge Kommissionen er der årligt behov for flere titals milliarder euro ekstra til naturgenopretning, og privat finansiering kan spille en nøglerolle i dette.