Det er allerede kendt, at indsatsen for at begrænse PFAS og andre ’evige kemikalier’ indtil videre begrænses til ’mere og bedre kontrol’ udført af de enkelte EU-lande, og at der foreløbigt ikke vil være tale om et (europeisk) PFAS-forbud. Der er stadig ingen klarhed om oprensning af forurenede (jord-)områder og hvordan de forurenende virksomheder skal betale for dette.
Det europæiske arbejde med vandkvalitet har længe været under pres. Nye regler skal sikre renere drikke- og overfladevand, men støder på praktiske og politiske udfordringer. Et vigtigt element er bedre måling og kontrol af forurening. EU-landene skal oftere og mere systematisk indsamle og dele data. Det skal give større indsigt i problemets omfang.
Især stoffer, der er vanskelige at nedbryde, spiller en central rolle. De forbliver længe i miljøet og ophobes i organismer. Det gør dem svære at fjerne og skaber varige bekymringer for vandkvaliteten.
Promotion
Brandskum
I sidste uge besøgte kommissær Roswall sammen med den hollandske viceminister Annet Bertram (CDA) en brandøvelsesplads på den tidligere militære flybase Soesterberg. Her har brandkorps i årtier trænet med skum og slukningsmidler med PFAS, som nu findes ned til over 10 meters dybde i jorden.
Oprensning
Oprensningen af dette ’kemiske affald’ på stedet vil koste mange titals millioner euro, og teknologien til det er stadig på meget tidligt stadium. På den tidligere flybase udvikles nu et boligområde, men at inkludere de milliondyre oprensningsomkostninger i boligprisen ville gøre boligerne ubetalelige.
I debatten nævnes det også, at strengere kildebegrænsninger kan være mere effektive. Der henvises blandt andet til at begrænse eller stoppe produktionen af visse stoffer. Et produktionsforbud ville forhindre forurening. Denne tilgang er dog ikke en del af kernepolitikken i den nuværende europæiske strategi.
Forureneren betaler?
Selvom målet om renere vand er bredt delt, er holdningerne forskellige om ansvar og hvordan foranstaltninger skal implementeres. Spørgsmålet er, om ’forureneren også her skal betale’; eller om omkostningerne ved oprensning af jorden skal dækkes af kemikalie- og medicinalvirksomhederne.
Der spiller også spørgsmål om tekniske data en rolle. Forskelle i målemetoder og rapportering skaber usikkerhed omkring omfanget af forureningen og de enkelte sektorers bidrag. Erhvervslivet opererer med andre tal end beslutningstagere og EU-politikere i Bruxelles.
Regelrevisionen er del af en bredere indsats mod vandforurening. Det handler ikke kun om én type stof, men om en række forurenere, der samlet presser kvaliteten af Europas vand. Anvendelsen af kemikalier i landbruget spiller (stadig) en væsentlig rolle.