Udenrigskommissær Kallas havde annonceret den nye rådgivningsgruppe under et uformelt møde med europæiske ministre i Irland. Planen var at samle prominente politiske og militære eksperter, der skulle udvikle nye idéer for hurtigere og mere effektivt at imødekomme mangler i det europæiske forsvar.
Ikke på nuværende tidspunkt
Gruppen skulle ikke kun involvere eksperter fra EU-lande. Deltagere eller repræsentanter fra Storbritannien og Ukraine var også planlagt. Rådgivningsgruppen skulle ikke træffe beslutninger. Kompetencerne skulle forblive hos EU-landene, mens eksperterne skulle fremlægge idéer og anbefalinger.
Men flere EU-lande gjorde indsigelser. Tyskland og Italien var blandt de lande, der gik imod initiativet. Efter drøftelser med EU's ministre trak Kallas sit forslag tilbage. Den officielle erklæring var, at flere regeringer ikke mente, at den valgte tilgang var den rette vej på nuværende tidspunkt.
Promotion
Fransk-tysk plan
Konflikten om rådgivningsgruppen opstår samtidig med, at Kallas også er under pres om fremtiden for Den Europæiske Tjeneste for Eksterne Handlinger, EEAS. Frankrig og Tyskland ønsker en omfattende reform. Opgaver, personale eller beføjelser hos den diplomatiske tjeneste kunne delvist overføres til eksisterende afdelinger i Europa-Kommissionen.
Magtkamp
Det har også - igen - ført til en diskussion om magtbalancen inden for EU. Modstandere af den fransk-tyske reform frygter, at Europa-Kommissionen vil få mere indflydelse på udenrigspolitikken. Det kunne i praksis også styrke kommissionsformand Ursula von der Leyens position i forhold til Kallas.
Kallas modsætter sig en grundlæggende ændring af den nuværende struktur. Ifølge hende er der bred opbakning til den eksisterende institutionelle indretning. Hun lægger vægt på problemer med den nuværende EU-beslutningstagning og mener, at disse bør tackles i stedet for at reorganisere den diplomatiske tjeneste markant.
Dobbeltarbejde
Tilhængerne af reformen ønsker netop at reducere dobbeltarbejde mellem den diplomatiske tjeneste og Kommissionen. Diplomatiske opgaver kunne knyttes tættere til de politikområder, som Kommissionen allerede har ansvar for, herunder handel og udenlandsk bistand. Det skulle gøre arbejdet mindre fragmenteret.
EEAS-diplomattjenesten blev netop oprettet i 2001 (efter angrebene på Twin Towers i New York) for at sikre, at Udenrigs- og Forsvarsministerierne samt Internationalt samarbejde i EU arbejdede tættere sammen, og at flere forskellige kommissærer og EU-ministre ikke skulle have hver deres ansvarsområde.
Besparelser
Økonomien spiller også en rolle. EEAS koster omkring en milliard euro årligt, mens EU-landene samtidig presser på for lavere udgifter i det fremtidige europæiske budget. Det betyder, at to diskussioner glider ind i hinanden: hvordan den europæiske udenrigspolitik kan organiseres mere effektivt, og hvor meget penge der skal stilles til rådighed.