Europa-Kommissionen undersøger nu igen, om Google skader udgivere. Ifølge klagerne får Googles regler nyheder fra nyhedssites til at komme længere nede i søgeresultaterne, hvis de har annoncer på deres sider. Det skulle betyde færre besøgende og lavere indtægter for de europæiske avisvirksomheder.
Udgiverne hævder, at Google bestemmer for meget over, hvem og hvad der er synligt på internettet. De mener, at ét firma ikke bør have magten til at bestemme, hvilke nyheder der bliver lagt mærke til, og hvilke der forsvinder. Flere europæiske brancheorganisationer støtter disse klager og opfordrer Bruxelles til at gribe ind.
Europa-Kommissionen frygter, at Google på grund af sin position som søgemaskine spiller en alt for stor rolle i online trafikken til medievirksomheder. Når den online synlighed ændrer sig, ændrer annonceindtægterne sig også. Bruxelles vil undersøge, om dette foregår retfærdigt.
Google afviser kritikken. Ifølge selskabet er reglerne nødvendige for at modvirke vildledning og lav kvalitet. Uden regulering ville websites massevis bruge tricks for at opnå højere placeringer, hvilket ifølge Google ville gøre søgeresultaterne dårligere.
Virksomheden advarer om, at restriktioner fra Bruxelles i sidste ende vil gå ud over internetbrugerne. Hvis visse tiltag ændres eller rulles tilbage, kan søgeresultaterne blive mindre overskuelige eller mindre pålidelige. Google kalder EU-undersøgelsen uretfærdig og skadelig.
Kommissionens undersøgelse vil vare cirka et år. I den periode ønsker Bruxelles indsigt i konsekvenserne for de europæiske udgivere og beder virksomheder om eksempler på tab af indtægter eller faldende rækkevidde som følge af Googles regler.
Det nye skridt kommer oveni den tidligere bøde på næsten tre milliarder euro, som Google fik for magtmisbrug inden for digital reklame. Den sag kører stadig, og Google forsøger gennem ændringer i sine annoncedistributionstjenester at undgå, at dele af firmaet skal sælges fra.
For digitale annoncer har Google allerede foreslået enkelte ændringer. For eksempel må udgivere nu sætte flere minimumspriser for annoncelplads. Dermed forsøger virksomheden at vise vilje til tilpasninger uden at EU skal indføre hårde indgreb.
Kombinationen af den tidligere bøde og den nye undersøgelse tydeliggør, at uenigheden mellem Google og Bruxelles vokser yderligere. Det passer ind i en bredere konflikt: store amerikanske techfirmaer prøver at løsne sig fra de strenge europæiske internetregler DMA og DSA, mens EU ønsker at forhindre, at én aktør får for meget magt.