Blot et halvt år efter præsentationen af EU's klimaforanstillinger mod global opvarmning har Europa-Kommissionen nu annonceret fem nye forslag til yderligere at reducere udledningen af metan og kvælstof. Denne reduktion søges især gennem en omstilling fra forurenende energikilder (som naturgas og kul) til ren energi, såsom brint.
Energisektoren (læs: kraftværker og GasUnie) får til 2030 tid til at reducere en del af deres metanudslip. Tiltag omfatter reparation af lækkende gasledninger og afbrænding af gasrester.
Metan (CH4) er efter kuldioxid (CO2) det vigtigste drivhusgas, der bidrager til jordens opvarmning. Når det slipper ud i atmosfæren, er det 80 til 100 gange stærkere end CO2. Metan står for en fjerdedel af den menneskeskabte globale opvarmning. Det kan ikke ses med det blotte øje.
Metanudslip reguleres stadig utilstrækkeligt i Europa. Med ny metanlovgivning ønsker Europa-Kommissionen at bekæmpe udslippet i energisektoren, med et begrænset ansvar frem til 2030 og udvidelse derefter.
Metan forsvinder fra atmosfæren efter cirka 15 år. Hvis udslippet stopper nu, vil planeten mærke det inden for 15 år. Der tilføres ikke nyt metan, og mængden i atmosfæren falder. Drivhuseffekten vil endda aftage. Men for at modvirke klimaopvarmning er det ikke tilstrækkeligt kun at reducere metan.
En del af naturgasforbruget vil i fremtiden blive erstattet af brint. Derfor reviderer Europa-Kommissionen gaslovgivningen og tilføjer regler om brint. For at etablere et marked for brint introduceres regler for markedsordning, brug af infrastruktur og forbrugerrettigheder.
Udviklingen af brintgas i stor skala er stadig i sin vorden, men allerede nu siger ingeniører og teknikere, at det bliver fremtidens gas.
For nylig præsenterede Institut for Landbrugs- og Handels-politik (IATP) en ny undersøgelse af miljøeffekterne fra de 35 største kød- og mejerikoncerner i Europa. Ifølge IATP står de for 7 procent af drivhusgasudledningerne i EU. Blandt de 35 undersøgte koncerner er bl.a. FrieslandCampina, Danish Crown, Nestlé og Danone. Undersøgelsen så bl.a. på deres klimamål og udslip i deres forsyningskæder.
86 procent af alt kød og mejeriprodukter i EU kommer fra 10 europæiske lande: Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen, Italien, Holland, Danmark, Irland, Belgien og Storbritannien. For en omstilling i europæisk landbrug skal netop disse 10 lande i gang, ifølge forskerne.
Forfatterne bemærker, at ingen af mejeri- eller landbrugskoncernerne har reduktion af dyreholdet som mulig løsning. Den kraftigt stigende kødexport bidrager også til øget udslip, lyder det.
Intet EU-land holder disse store agro-koncerner medansvarlige for udslip i deres kæder, selvom landbrugsudledningerne er steget de sidste ti år. Mens EU forbereder lanceringen af ’carbon farmers’ (CFI, Carbon Farming Initiative) som del af Green Deal, burde EU-landene tvinge kød- og agroindustrien til at reducere deres udslip, lyder IATP’s opfordring.
Kun tre af de undersøgte virksomheder (Nestlé, FrieslandCampina og ABP) har annonceret planer om at reducere det samlede udslip i forsyningskæderne. IATP konkluderer, at mange store agrovirksomheder har knap nok klima-planer eller mål. Selv virksomheder med planer siges at være skyldige i ”greenwashing” og fremstille sig som mere miljøvenlige, end de reelt er.