Polen ønsker at gøre adgang for udenlandske arbejdere fra ikke-EU-lande afhængig af en arbejdskontrakt i et forsøg på at beskytte arbejdsmarkedet og bekæmpe ulovligt arbejde. Dette indebærer også en fuld digitalisering af arbejdstilladelser samt forhøjelse af bøder for ulovligt arbejde.
Den polske regering oplyser, at det er nødvendigt for bedre at styre migrantstrømmen, især i lyset af spændingerne ved grænsen til Hviderusland. Landet skulle bevidst sende migranter og asylansøgere mod grænsen for at lægge pres på EU, en strategi Polen betegner som "hybridkrig". Ifølge Warszawa udgør dette en sikkerhedsrisiko.
Pt. gælder der forholdsvis lempelige regler for udenlandske sæsonarbejdere i Polen, hvilket gør det muligt for mange at arbejde på fleksible kontrakter. Det giver dog ikke de samme rettigheder og den samme beskyttelse som fulde arbejdskontrakter. Ud over strengere adgangskrav for migranter skal bøderne for arbejdsgivere, der lader immigranter arbejde sort, også forhøjes.
Bruxelles understreger, at Polen ikke må fortolke EU-reglerne for udenlandske sæsonarbejdere således, at det kan medføre afvisning af asylansøgninger. På trods af EU's advarsler har premierminister Tusk gentaget, at Polen ønsker at stramme sin grænsepolitik for at forhindre, at migrantstrømmen udnyttes af regimer som præsident Lukasjenkos i Hviderusland.
Den aktuelle konfrontation mellem Polen og Europa-Kommissionen er en fortsættelse af en bredere debat i EU om balancen mellem national suverænitet og europæisk lovgivning. På det kommende EU-topmøde forsøges der at indgå nye aftaler om dette.
Polen står ikke alene med sin kritik af den europæiske migrationspolitik; også andre lande som Ungarn søger i stigende grad at gå deres egen vej. I takt med at flere EU-lande lukker mere af for migranter og asylansøgere, må andre lande tage imod flere, hvilket fører til stigende anti-migrant-protester i flere EU-lande.